Stjernerne står ikke just i kø, når Jan Elhøj og Morten Kirckhoof anmelder rejseoplevelse på TV. Til gengæld står publikum i kø, når de to globetrottere anderledes rundhåndet deler ud af deres mange rejseanekdoter hos Sjællands Teater.

Hen over sommer er intet mindre end niende sæson af DRs programserie NUL STJERNER løbet over TV-skærmene. Men Jan Elhøj og Morten Kirckhoffs rejseeventyr har også opnået stor popularitet som live show.

Denne teatersæson drager de to derfor igen det ganske danske land rundt for at dele ud af alle de historier, der ikke er kommet med i TV-programmerne på deres anden danmarksturné med NUL STJERNER – DET STORE REJSESHOW.

Sjællands Teater har sørget for, at de allerede gør et af deres stop på denne turné fredag den 11. september 2026 klokken 19.00 på Slagelse Teater.

Måske er det ferieblues. Tristessen over, at sommerferien nu er slut, og rejsekufferten for mange af os er tømt og gemt væk igen.

I hvert fald er billetterne allerede revet væk. Til gengæld er det stadig muligt at sikre sig en plads, når Jan Elhøj og Morten Kirckhoff vender retur til Slagelse Teater fredag den 12. februar 2027 klokken 19.00 med samme show.

Rejs med ud af komfortzonen

Showet er en forlængelse af DR-programmet NUL STJERNER, hvor Jan og Morten i mere end 50 lande har sat sig for at finde det uperfekte, det glemte og det ufrivilligt underholdende.

Publikum får denne gang et helt nyt indblik i kulissen bag programmet – og de historier, der var for mærkelige, for lange eller for pinlige til at komme med på TV. Og dem er der mange af!

De to globetrottere har om nogen mange, mange flere historier, erfaringer og oplevelser fra deres mange rejser med sig i bagagen!

Aftenturene med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff på Slagelse Teater byder på en blanding af ærlige rejseanekdoter, upassende fotos og improviseret logik.

Under mottoet “Det værste udgangspunkt rummer de største oplevelser” inviterer Jan og Morten publikum med på en rejse, hvor planlægning er overvurderet, og hvor de bedste minder ofte begynder med en fejlbooking.

NUL STJERNER – DET STORE REJSESHOW 2 er således en rejse ud i verden og ind i alt det, der opstår, når man forlader komfortzonen – fortalt af to rejsemakkere, der stadig rejser med mere nysgerrighed end fornuft.

Kort om showet NUL STJERNER – DET STORE REJSESHOW 2.

SPILLER

Fredag den 11. september 2026 kl. 19.00 på SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse – NB.: Næsten udsolgt!

&

Fredag den 12. februar 2027 kl. 19.00 på SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse

PRIS

365 kr.

VARIGHED

110 min. – med paus

Læs mere på www.sjaellandsteater.dk

Dato: 12-02-2027
Sted: Slagelse Teater

Del gerne dette