Birch-Hald Urban Nature
info@birch-hald.dk
20678448

Følg Birch-Hald Urban Nature på Facebook  og Instagram

Mode med god samvittighed
Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier, og stadig flere forbrugere ønsker at distancere sig fra den brug og smid væk-kultur, der i mange år har kendetegnet moden. Flere er blevet opmærksomme på, at man både kan spare mange penge og meget CO2, hvis man køber tøj og sko med mere omtanke.

Dels ved simpelthen at købe mindre tøj, for de fleste danskere bruger kun en mindre del af det tøj, de har i skabe og skuffer. Dels ved at købe tøj af høj kvalitet, og passe godt på det, så det holder meget længere. Og endelig ved at købe ind hos tøjproducenter, hvor miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed er i højsædet.

Netop dette gør Birch-Hald Urban Nature, der har som sin erklærede mission at bidrage til et sundere og mere bæredygtigt klima for natur og mennesker.

Fairness i forsyningskæden
Birch-Hald er en webshop med hovedsæde i Slagelse, men forretningen har kunder i hele Danmark, og det er da også overvejende danske leverandører, butikken har på ”hylderne”. Alle produkter er nøje udvalgte med fokus på bæredygtighed og kvalitet, og Birch-Hald lægger vægt på ansvarlighed igennem hele produktionsprocessen, hvor der skal være fokus på både miljømæssige og sociale effekter, herunder ordentlige forhold for syerskerne.

Det kræver kvalitetsstempler som Fair Trade, GOTS, OEKO-TEX og Recycled Polyester, men derudover har Tine Birch en tæt dialog med hendes leverandører, så du er sikret fairness i forsyningskæden.

Flotte designs
Sortimentet demonstrerer, at du ikke behøver at gå på kompromis med din stil, når du køber tøj fra producenter, der sætter sig høje etiske mål. Birch-Hald kommer hele garderoben rundt fra sko til solbriller, og alle varer følger de nyeste tendenser, ikke alene for bæredygtighed, men også for farver og former, mønstre og materialer.

Blandt webshoppens mærker er svenske Dedicated, der vil gøre op med umenneskelige arbejdsforhold, forurening og giftige kemikalier i modeindustrien. Her får du lækker blød økologisk bomuld, genanvendt polyester og tencel, samtidig med designs der når ud over scenekanten og måler sig med modemagasinernes typiske items.

Made in Denmark
Birch-Hald er også stolt af at kunne præsentere en lang række gode danske mærker, bl.a….

Idahoo har specialiseret sig i genanvendelse af overskuds PVC fra fremstilling af presenninger og store telte. Resultatet er unika tasker, rygsække, toilettasker, kosmetikpunge og penalhuse i flotte farver.

Fra Jalfe kommer lækre kollektioner af basistøj i 100% merino uld eller 100% økologisk bomuld. Tøjet produceres i Nordeuropa og har et nordisk udtryk.

Timbered bidrager med et unikt udvalg af solbriller af træ, der signalerer bæredygtighed og god stil. For hvert par solbriller der købes, planter Timbered ét træ et sted i verden, hvor der er stort behov for det.

Hurtig levering
Webshoppen i Slagelse bestræber sig på at afsende alle ordrer indgået inden kl. 16 samme dag, og andre ordrer sendes næste hverdag. De sender til hele Danmark til en pakkeshop nær dig. Fragtpriser starter ved 60 kr. og køber du for over 699 kr. er der fri fragt. Bor du i Slagelse og omegn kan du få lokal levering.

Badebukser fra Dedicated
Taske fra Idahoo
Solbriller fra Timbered

  

sølvpartner