Zoo Center
Kinavej 3
4200 Slagelse
8844 2321
Fra kaniner til kamæleoner
Zoo Center – som tidligere hed Bonnie Dyrecenter – rummer kæledyr i alle kategorier. Belgiske kaninkæmper, afrikanske pygmæpindsvin, yemitiske kamæleoner er blot et lille udpluk af verdens dyr, der i Slagelse venter på at få en ny dyrepasser.
Akvaristen kan finde alt, hvad hjertet begærer, fra diskus til sjove grenmaller. Her er alt til indretning af akvariet fra vandplanter til skattekister. Både begyndere og erfarne akvarister kan finde inspiration her. Et akvariestartsæt indeholder alt det, du skal bruge, for at komme godt i gang.
Forretningen har jævnligt spændende aktiviteter for alle der holder – og holder af – kæledyr, men uanset hvad der er på programmet, er det en oplevelse for hele familien at besøge Zoo Center.
Hold en fugleedderkop
Frygter du edderkopper og slanger kan du få komme i “terapi” i Zoo Center – hold en fugleedderkop, en kvælerslange eller et pindsvin! Dyrefremvisningerne er superpopulære.
Du kan også komme og kigge, når det er fodringstid. Foder er en bredspektret kategori i den store dyrehandel i Slagelse: Proteinrig mad til hjemmets små rovdyr leveres af producenter med styr på kvaliteten. Derudover bringer posten græshopper, fårekyllinger, melorme, voksmøllarver mv. Der er kort sagt noget for enhver smag.
På facebooksiden kan du følge med i aktiviteterne. Du kan se, når der er store nyheder i butikken, eller bare følge med når papegøjerne snakker eller fiskene fodres.
Eksotiske og klassiske kæledyr
Det er blevet mere almindeligt at holde eksotiske og lidt farlige dyr, og derfor bruger Zoo Center i Slagelse
meget tid på at rådgive kunderne om dyrenes levested og pleje. Vejledningen skal leve op til den stadig mere indviklede regulering af området, men den skal først og fremmest sikre, at dyrene trives, og at mennesker ikke kommer til skade.
Til dem der foretrækker et klassisk kæledyr, det være sig hamster eller kanariefugl, fører Zoo Center alt til faget hørende fra hø, spåner og bure til legeredskaber og foder.
Til katte har dyrehandleren i Slagelse flettede huler, høje kradsetræer, kattelem til chip mv. Til hunde føres bl.a. halsbånd og seler, mad- og drikkeskåle, legetøj og alskens lækre godbidder.
sølvpartner