Påskeharen har fået travlt! I påskeferien kan du se 37 flot dekorerede påskeæg (på størrelse med dinosauræg!) spredt rundt i Slagelse Lystanlæg. Tag med børnene i parken og vær med i ”Den Store Æggejagt” – en hyggelig interaktiv oplevelse for hele familien designet til børn 3-8 år.

Sådan er I med:

Påskeharens hjælper, Lilje, har brug for hjælp til at finde 10 særlige påskeæg. Hvert æg har en QR-kode på bagsiden, som gemmer på en virtuel overraskelse. Hvis du finder de 10 særlige påskeæg og scanner alle QR-koderne, kan du være med i konkurrencen om at vinde lækkert påskechokolade. Det eneste, du skal bruge, er en smartphone med 100% strøm og en QR-scanner. Det er godt at tage en lille højtaler med.

Læs mere her

Foto: ABW