Byvandring med Skælskør Bymuseum.

Kom med på en hyggelig og stemningsfuld aftentur til historiske steder og hør, hvad der gør Skælskør til en særlig by.

Turen går rundt i de gamle og krogede gader, hvor vi skal se anseelige købmandsgårde og smukke huse, og vi kommer selvfølgelig også forbi den levende og hyggelige havn.

Skælskør gemmer desuden på skrækkelige historier om henrettelser, og på turen kigger vi ned i et gammelt fangehul.

Som en ekstra historisk krølle er der vægtersang ved museet. Vægterne var nattevagter og sørgede for ro og orden i ældre tiders købstæder. De var bevæbnede med en morgenstjerne og sang særlige vers ved hvert timeslag for at vise, at de var vågne.

Byvandringen er den 2. juli og bliver gentaget den 9., 16., 23. og 30. juli samt den 6. august.

Ingen tilmelding. Køb billet ved fremmødet på museet, Algade 2, Skælskør. Billetsalget åbner kl. 19.

Byvandringen starter kl. 19.15 og varer ca. 2 timer i alt.

 

Skælskør Bymuseum. Foto: Museum Vestsjælland

Dato: 02-07-2026
Sted: Skælskør Bymuseum

Del gerne dette