Af Annette Stærke – tidligere praktiserende læge – og Bent Enig – tidligere leder af Palliativt Team Fyn.
Når mennesker rammes af alvorlig sygdom eller står over for døden, opstår der ofte en lang række tanker og følelser. De mentale processer kan være meget personlige; men der findes også fællestræk, som mange patienter oplever. For både patienter og deres pårørende kan det være en hjælp at forstå, hvilke tanker der opstår hos alvorligt syge og døende og deres pårørende.
Mange patienter begynder at reflektere over livets mening og værdien af deres eget liv. Spørgsmål som “Har mit liv haft betydning?”, “Hvad har jeg opnået?”, og “Hvad sker der efter døden?” er almindelige. Disse overvejelser kan føre til både angst og trøst, afhængigt af den enkeltes livssyn og tro.
Angsten for at dø melder sig – den eksistentielle angst. En grundlæggende usikkerhed eller uro over selve det at eksistere, en uro og angst der forstærkes, når man ved at livet snart slutter. Er der et liv efter døden?
Frygt er en reaktion på noget konkret, der opleves som truende. Frygt for hvordan sygdommen skal udvikle sig; frygt for hvordan jeg skal dø – frygt for smerter; for tab af værdighed.
Bekymringstanker; kan familien blive boende i huset når den ene indtægt falder bort; kan ægtefælle og børnene klare sig, frygt for socialisolation når jeg ikke kan sidde med ved bordet.
Sorg over at skulle tage afsked med livet og sin familie. Er der noget jeg skulle have anderledes. Sorg over at jeg ikke kan følge børnenes opvækst.
Selvom meget handler om frygt og sorg, oplever nogle patienter også øjeblikke af håb. Det kan være håb om mere tid, om at opleve en særlig begivenhed, eller om at dø fredeligt. For nogle kommer der med tiden en accept af situationen og en indre ro, hvor de kan give slip og finde fred med deres liv og den forestående død.
Ud over de følelsesmæssige og eksistentielle overvejelser er der ofte praktiske tanker, som at få styr på økonomi, testamente og sidste ønsker. Mange ønsker at sikre, at alt er i orden for de efterladte, så de ikke skal bekymre sig unødigt.
Problemerne kan være komplekse, så derfor kan der være behov for hjælp fra både en psykolog, en præst og en socialrådgiver. Den specialiserede palliation er derfor en tværfaglig opgave, som ikke altid kan løses af læge og sygeplejerske alene. Det bør derfor være muligt at de patienter der ønsker at forblive i eget hjem, kan få besøg af en psykolog, en socialrådgiver eller en præst, så de kan få samme tilbud som patienter på et hospice eller på en specialiseret sygehusafdeling.
Da region Sjælland hidtil ikke har kunne yde dette, vil vi i Radikale Venstre arbejde for at samle det tværfaglige personale i et kommunalt palliativt center, så den palliative viden forankres lokalt og kan videregives til kommunens øvrige personale. Det vil komme alle borgere i kommunen til gavn. Det vil forkorte ventetiden og sikre, at flere får den nødvendige behandling.
Styrkelse af den palliative indsats er en længerevarende proces; men lad os komme videre!
Det er målet med den palliative indsats at skabe ro, tryghed og håb om bedre livskvalitet og værdige forhold for alvorligt syge og døende.
Det arbejder vi for.
Stem Radikalt!
Annette Stærke – tidligere praktiserende læge.
Bent Enig – tidligere leder af Palliativt Team Fyn.
Læs også https://dit-slagelse.dk/en-vaerdig-doed-hvad-er-palliativ-indsats/
