Eva Jin har altid dyrket at være noget særligt. En særling. Og lige nu drager hun land og rige rundt med sit allerførste soloshow, hvor hun tager publikum med ind i sit særlige univers – der er helt på månen.
Hun har allerede lagt vejen forbi én af Sjællands Teaters scener tilbage i foråret 2026, hvor hun optrådte for en fuld sal på Slagelse Teater.
Nu kommer Eva Jin også til Holbæk Teater fredag den 23. oktober 2026 klokken 20.30. Her har der, ligesom til Eva Jins optræden dette forår i Slagelse, allerede været rift om billetterne.
Til gengæld tager Eva Jin også her i efteråret en omgang mere i den helt store sal på Slagelse Teater lørdag den 21. november 2026 klokken 20.30.
Anderledes og aldeles sjov
For Eva Jin har det altid været en dyd at være anderledes. Og hun har bevidst prøvet at skille sig ud – med stil. Om det er lykkedes? Det må være op til den enkelte at vurdere.
Under alle omstændigheder gør Eva det nu til sin fornemmeste opgave at lave et anderledes comedyshow. Et helt og aldeles sjovt et af slagsen.
Med sin akavede tilgang til livet fremstiller Eva Jin verden, sådan som hun selv oplever den. For hvordan oplever man verden, når man altid har været lidt ved siden af og dyrket det akavede – det skøre?
Det forsøger Eva at give svaret på i sit første soloshow: EVA JIN PÅ MÅNEN.
Eva har siden Zulu Comedy Galla 2020 været på en lang rejse gennem skuespil, sketches og tv-programmer som FORRÆDER og STORMESTER på TV 2.
Men først og fremmest er hun standupkomiker og har dyrket standup-genren de sidste mange år. Det er derfor med lige dele spænding og glæde, at Eva Jin nu optræder med sit allerførste soloshow.
Det bliver med garanti sjovt, skørt og … helt på månen!
Kort om comedyshowet EVA JIN PÅ MÅNEN
SPILLER
Fredag den 23. oktober 2026 kl. 20.30 på Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk.
Lørdag den 21. november 2026 kl. 20.30 på Slagelse Teater, Herrestræde 9, 4200 Slagelse.
PRIS
260 kr.
ALDER
Anbefalet fra 15 år.
VARIGHED
80 min. – uden pause.
Læs mere på www.sjaellandsteater.dk

Dato: 21-11-2026
Sted: Slagelse Teater




















