Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Minderne om det glemte liv

juni 4 - juni 16

Legetøj, sangbøger, skolebøger og andre små, sjove minder fra 40’erne-70’erne kan være med til at sætte gang i minderne ikke mindst hos borgere, som ellers kan have svært ved at huske. Derfor åbner Slagelse Biblioteker og Borgerservice i samarbejde med Pårørendegruppen for Demensramte udstillingen ”Mit glemte liv” den 4. juni 2018 kl. 10. Når udstillingen er slut kan man låne genstandene med hjem, som pakkes i erindringskasser, så minderne også kan nydes derhjemme i ro og mag.

Foto: Slagelse Kommune

Når man med tiden får sværere og sværere ved at huske, så mister man samtidig en stor del af ens identitet. For at hjælpe fortidens minder lidt på vej tilbage i hukommelsen kan mange have stor glæde af at fokusere på livsminder og erindringer fra de tidlige leveår.

Derfor åbner formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Ali Yavuz sammen med lederen af Biblioteker og Borgerservice Johan Otte udstillingen ”Mit glemte liv” den 4. juni 2018 kl. 10 på Slagelse Bibliotekerne og Borgerservice.

Som en del af åbningen kan de besøgende også opleve levende mannequiner, som vil præsentere tidstypisk tøj til både mænd og kvinder fra 40’erne og 70’erne, som er venligst udlånt af butikken Morfars Moustache.

Tak for indleverede minder til udstillingen
– Målet med at samle de mange minder i en fælles udstilling er at skabe opmærksomhed omkring demens og huskebesvær. Vi er rigtig glade for de mange fine minder, som borgerne har indleveret til udstillingen. De vil uden tvivl vække genkendelsens glæde både på udstillingen, og når minderne efterfølges pakkes ned i erindringskasser, som kan lånes med hjem. Vi håber, at pårørende vil benytte muligheden for at opleve udstillingen sammen med familie, venner eller bekendte, hvor hukommelsen måske er begyndt at svigte, siger formand for Forebyggelses- og Seniorudvalget Ali Yavuz (A).

Ud over at se minderne udstillet så vil det også stimulere hukommelsen for personer med huskebesvær, når de får minderne fra fortiden i hånden og på den måde genoplever historien. En vigtig del af udstillingen er derfor også at forklare de besøgende, hvordan minderne kan hjælpe og gøre en forskel for borgere, som kan have svært ved at huske, så f.eks. pårørende kan lade sig inspirere til at låne en erindringskasse, når udstillingen er slut.

Lån minderne med hjem
– Når udstillingen er slut, kan man låne erindringskasserne med sit sundhedskort på præcis samme måde, som man låner bibliotekets øvrige materialer. Derudover så har vi også samlet vores materiale om demens og huskebesvær på en litteraturliste, som man er meget velkommen til at lade sig inspirere af f.eks. har vi også bøger for børn, som handler om det at have demente bedsteforældre, siger leder af Biblioteker og Borgerservice Johan Otte.

Udstillingen rummer minder fra 40’erne-70’erne, som kan ses frem til den 16. juni, hvorefter den rykker til Skælskør fra den 2.-14. juli, hvorefter den slutter i Korsør fra den 16. juli – 4. august.

Detaljer

Start:
juni 4
Slut:
juni 16

Sted

Slagelse Bibliotek & Borgerservice
Stenstuegade
Slagelse, 4200
+ Google Map