Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Musselmalet i Skælskør

24. juni 2017 10:00 - 13:00

Musselmalet – historien om et mønster.
Bliv passioneret i det blå porcelæn på Skælskør Museum.

Det var en stor dag, da den tyske alkymist Böttger fra Meissen i 1709 lykkedes at bryde koden til det hvide guld. Endelig kunne man gøre kineserne kunsten efter og lave porcelæn med blå bemaling. Der skulle dog gå adskillige år, før det lykkedes at fremstille porcelæn i Danmark, for fabrikken i Meissen holdt godt fast på hemmeligheden.
Det danske kongehus var meget begejstret for det hvide porcelæn med det blå mønster, og i 1775 kunne enkedronning Juliane Marie stå i spidsen for den første danske porcelænsfabrik. Hun opfandt de tre blå bølger som porcelænets varemærke.
Det musselmalede var fabrikkens første stel, og allerede fra starten var det tanken, at det skulle være flagskibet og økonomiske sikring. Stellet fik stelmønster nr. 1. Og det har det stadig.
Ca. 100 år efter blev stel nr. 1 forøget med halv- og helblonde variationerne under kunstnerisk leder Arnold Krogh.
På udstillingen er der, foruden originale musselmalede dele fra stel nr. 1, en masse smukke kopier og fortolkninger fra andre porcelæns- og fajancefabrikker i Danmark og Europa. Det musselmalede porcelæn er nemlig så populært, at mange andre har lanceret stel med dette mønster.

Udstillingen er at finde på Skælskør Museum fra lørdag den 24. juni 2017

Udstillingen kan derefter ses tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 11-16. lørdag fra 10-13 og søndag fra 14-16

Bordet er dækket til fire med hvert sit stel, og også fade og skåle er fra forskellige fabrikker. Alt er musselmalet. Foto: Museum Vestsjælland.

 

 

Detaljer

Dato:
24. juni 2017
Tidspunkt:
10:00 - 13:00

Sted

Skælskør Museum
Algade 2
Skælskør, 4230 Danmark
+ Google Map