Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Julemad på grillen – med Weber og XL-Byg i Slagelse

22. november

Glæder du dig til duften og smagen af jul? Elsker du at forkæle familie og venner med lækker mad? Har du prøvet at tilberede julens retter og andre december-lækkerier på grillen? Kom og få ny inspiration på Webers grillkursus, som afholdes i Slagelse 

Der er lagt op til velduft og store smagsoplevelser, når Webers grillkokke kommer rundt i Danmark med “Grill Academy On Tour” og gavmildt deler ud af deres bedste tips til perfekt grillet julemad. Kurserne foregår lokalt hos Webers mange forhandlere, og den 22. november kommer grillskolen til XL-Byg i Slagelse.

Gør julemaden endnu bedre
– Der er en god grund til, at mange af os vælger grillen, når julemenuen skal tilberedes. På grillen kan du gøre det traditionelle julemåltid ekstra lækkert og smagfuldt – når man lige ved hvordan. Og derfor er det en god idé at tage på jule-grillkursus, hvor vi ikke kun skal grille kød, men også tilbehør og snacks. Der er masser at glæde sig til, fortæller Karsten Høyer, Event Kok hos Grill Academy On Tour.

På dette 3-timers julegrillkursus lærer du at beherske forskellige grillmetoder, som passer til den mad, du vil grille. Du bliver også skarp på temperaturstyring, så stegen bliver perfekt og saftig, uanset om du griller på kul-, gas- eller elgrill.

Grill hele menuen
Kurset giver masser af inspiration og viden om, hvordan julesteg og tilbehør skal grilles, og hvordan du bager og røger på grillen. På kurset anvendes det mest gængse Weber grilltilbehør: Du lærer bl.a. at tilberede and i støbejernspanden, rødkål i stegegryden, brunede kartofler i kyllingeholderen, småkager på pizzastenen og juleølkage i grillbakke. Efter kurset er du ikke blot klædt på til at grille i julen men hele året rundt – også i de kolde måneder.

Sprødt og lækkert
– På dette års julegrillkursus lærer deltagerne at intensivere smagen af den klassiske julemenu. Så julegæsterne bliver overrasket med smag og stil, siger Karsten Høyer og løfter sløret for, at deltagerne bliver udfordet på flere niveauer. Udover de klassiske juleretter, stifter man bekendtskab med grillet glögg, varmrøget torsk med grillede blinis, grillbagte fedtebrød og smagsprøver på grillet julemedister og flæskesteg.

Tilmelding på www.weber.com

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
22. november

Sted

XL Byg
Sorøvej 19
Slagelse, 4200 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier