Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Parkeringspladsernes forunderlige historie i Slagelse

4. september 19:00

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

One event on 12. juni 2019 at 19:00

One event on 4. september 2019 at 19:00

Kom med på byvandring kl. 19 fra Slagelse Museum.

Hvor holder du henne? Spørgsmålet er næsten uundgåeligt, hvis man har en aftale i Slagelse by.
Ofte starter besøget i byen med at køre lidt rundt i parkerings-søgeringen for at finde en p-plads.

Der er mange p-pladser i Slagelse by, de kan blot være svære at finde. I kommunens Parkerings-strategi fra 2018 søger man balancen mellem ”p-pladser nok” og ”bilerne ud af byen”.

Parkeringspladser regnes ofte som ikke-steder, det er steder, som vi alle sammen forlader, men parkeringspladserne fortæller historie, og ovenikøbet kan det være ret sjovt at høre, hvem pladserne er opkaldt efter – eller hvad der lå, før asfalten med de hvide båse blev anlagt.
P-pladserne er også historien om forbrug. Handels- og transportformer ændrer sig, markeder er blevet afløst af faste butikker og centre, hestevogne er suppleret af jernbanen og afløst af biler. Mange biler.

Slagelse er kendt som Vestsjællands hovedstad og allerede i 1288 fik byen købstadsrettigheder. I byen blev der afholdt markeder og udøvet håndværk, som tiltrak folk fra hele Vestsjælland. En ind-landsby som Slagelse var en ”akselkøbing” opkaldt efter det torv, hvor hestevogne blev sat, og hvor handel foregik.

P-pladserne i byen
Rådhuset i Slagelse er opført i 1960´ernes funktionalistiske stil, i en tid hvor bilen var ved at blive folkeeje. Det blev besluttet i bedste funktionalistiske ånd, at bygningen ikke skulle ligge og trone midt på pladsen, men lægges i kanten, og at Rådhuspladsen skulle have en moderne funktion – den skulle være p-plads. Og tilmed skulle der udgraves til parkeringskælder, så der var plads nok til det nye statussymbol. Et andet sted i byen kan man se spor af, at den vedtagne parkeringsnorm, som er 1,5 p-plads per bolig, som kan gøre det svært at være bygherre. Byens største sammenhængende p-plads er privat og hører til den moderne markedsplads, Vestsjællandscenteret, der netop er fyldt 50 år.

Se og hør mere om p-pladserne i Slagelse på en byvandring onsdag den 29. maj, onsdag den 12. juni og onsdag den 4. september kl. 19-20.30 med museumsinspektør ved Slagelse Museum Helle Ålsbøl.

Mødested: Slagelse Museum, Bredegade 11 a.

Billetter kan købes på billetexpressen eller bestilles via telefon 61222520.
Pris: 50 kr.

Billedet viser parkering ved Rosengården og H.P. Hansens Plads. Men – hvem var H. P. Hansen? Foto: Slagelse Museum.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
4. september
Tidspunkt:
19:00

Sted

Slagelse Museum
Bredegade 11A
Slagelse, 4200
+ Google Maps
Telefon:
58 52 83 27
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Forside-8.aspx
Del på sociale medier