Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Snør vandrestøvlerne og gå på oplevelse rundt i kommunen

16. august - 8. september

29 forskellige vandreruter er planlagt til dette års vandrefestival. Fra den 16. august – 8. september har du rig mulighed for at opleve kommunen til fods. Turene er tilrettelagt, så der er noget for enhver interesse og både noget for unge og ældre ben, uanset om man er til de længere distancer på 12 km eller de helt korte på 1,7 km.

Lige fra rollatortur til madpakketur
I år er det er 11. gang, at en stor del af kommunerne i Region Sjælland samarbejder om Vandrefestivalen og om at vise de mange muligheder, der er for at komme ud og få motion og gode oplevelser i regionen. Slagelse Kommune er selvfølgelig også med igen i år, hvor ikke færre end 29 ture venter. Her er noget for enhver smag lige fra rollatortur, madpakketur og klimagåtur til motionstur, solnedgangstur og guidet ravtur.

– Vandrefestivalen er en rigtig god mulighed for at komme rundt og se sider af kommunen, som man måske ikke har oplevet før. Mens man nyder naturen og hinandens gode selskab, kan man se frem til at blive fulgt rundt af en lokal turguide, som krydrer turen med lokalkendskab og gode anekdoter. Det er alletiders oplagte mulighed for at få klaret dagens motion på en god og sjov måde. Jeg håber, rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at komme ud og gå nogle spændende ture, og jeg er rigtig glad for, at så mange frivillige igen i år stiller op og viser rundt, siger formand for Forebyggelses- og Senior-udvalget Ali Yavuz. (A)

Vandrefestivalen i Slagelse Kommune er arrangeret og koordineret af Folkesundhed under Center for Sundhed og Ældre i samarbejde med Vestsjællands afdeling af Dansk Vandrelaug, lokalråd m.fl.

Oversigt over vandreture til vandrefestivalen i Slagelse Kommune
Alle turene kan ses på vandrefestival.dk hvor turlængden, tidspunkter og mødested mv. også står nærmere beskrevet.

16. August – Antvorskov ruin
18. August – Madpakketur
19. August – Klimagåtur
19. August – Tur ved strand og skov med indlagt SMART træning
20. August – Motionstur
20. August – Motionstur
20. August – Omø rundt langs kysten
20. August – Slagelse Lystskov
21. August – Travetur i Sønderskov ved Sorø
22. August – Rollatortur i bymidtens natur
22. August – Solnedgangstur
23. August – Vandretur på Trampestien Tude Å-dal
24. August – Hellig Anders Kors
25. August – Agersøs vestkyst
27. August – Hellig Anders Kors og Kilde
27. August – Vandrefestival, hør om blomkål og oplev landsbyfællesskab
28. August – Halsskovs dejlige natur
29. August – Slagelses bynære Natur
29. August – Tur til Kystbatteriet ved Stigsnæs
30. August – Hensyntagende lille gåtur
31. August – Kongedyssen
31. August – Strand, vand og fugle på Agersø
2. September – SMART-træningstur på fodsporet
3. September – Motionstur
3. September – Motionstur
4. September – Rød Kløversti
6. September – Guidet ravtur med garanti for rav. Deltagergebyr på Kr. 75
8. September – Vandring over indvundet land til forsvunden by og borg
8. September – Trelleborg

Del på sociale medier

Detaljer

Start:
16. august
Slut:
8. september

Sted

Slagelse
Slagelse, 4200 Danmark + Google Maps
Del på sociale medier