MØLLER i mejeriet – kunstgalleri holder fernisering med billedkunstner Kirsten Fagerli søndag den 3. maj kl. 11.00.

KIRSTEN FAGERLI maler farverige malerier med RUM som gennemgående tema.

Rummene er oftest skarpt adskilt med enten lige linjer og kantede vinkler eller med bløde og buede organiske linjer.

Hun er mest kendt for sine ”MASKEBILLEDER”. Oftest er der 2 eller 3 masker på billedet, og det sker, at motivet suppleres med fx en kat. Farverne varieres i både masker og baggrunde.

Hun arbejder også med ”KONKRET KUNST” hvor teknikken med rummene og de lige linjer, de buede organiske linjer og de kantede vinkler udvikles til et mere abstrakt udtryk

Hun er meget optaget af, hvordan farver, former, flader og linjer mødes og arbejder sammen, og hvordan de skaber RUM og balance i de farverige kompositioner.

God kunst skaber ofte en personlig betydning for betragteren.

Dette er både et mål og et ønske for kunstneren.

Kunstneren er tilstede ved ferniseringen og hendes værker kan ses i galleriet indtil den 28. juni

MØLLER i Mejeriet – kunstgalleri, er vært med et glas vin eller en kop kaffe ved ferniseringen

Der er som altid gratis adgang i galleriet

Møller i Mejeriet – Kunst og kunsthåndværk

https://www.facebook.com/kunstmejeriet

 

 

Pressefoto