BC Haveservice
Irisvej 15
4200 Slagelse
61 78 93 73
bchaveservice@gmail.com

Følg BC Haveservice på Facebook

Den gode haveoplevelse
Mangler du kvalificeret hjælp til hus og have, og hvem gør ikke det, findes der i Slagelse et erfarent firma, som tilbyder alt til haven hørende. Opgaverne der løses er primært relateret til fundamentet i havens design, det man også kunne kalde havens ’gulv’ og ’vægge’.

Et af specialerne er brolægning i alle afskygninger, så har du brug for at få anlagt en sti, indkørsel eller terrasse, kan du med fordel give BC Haveservice et kald. Brolægning er en svær opgave for almindelige gør det selv-folk, for det er tungt arbejde, og det kan være temmelig svært at få fliserne helt lige. BC Haveservice har maskinerne og ekspertisen, så du får det perfekte fundament for dine havedrømme.

Velplejede hække, buske eller træer rumopdeler haven, og gør at den virker større og hyggeligere. BC Haveservice tilbyder hækklipning, træfældning og træbeskæring, så du kan få den optimale form for rumopdeling og svalende skyggeområder i din have. Har du brug for at få plantet en ny hæk eller anlagt et nyt bed, men er gamle rødder i vejen for dit projekt, så kan BC Haveservice nemt og hurtigt fræse både træstubbe og genstridige rødder, så du får den fineste jord at plante i.

Årets anlægsgartner i Region Sjælland
BC Haveservice udfører kort sagt en masse forskellige opgaver på udearealer for både erhverv og private. En ting er etableringen af nye grå og grønne anlæg, en anden ting er vedligeholdelse af samme. Her tilbyder BC Haveservice, som firmanavnet mere end antyder, sin kunnen når der skal slås græs, klippes hæk og beskæres buske og træer. Og det til de mange lokale kunders store tilfredshed. BC Haveservice blev nemlig kåret som månedens håndværker i 2021 Region Sjælland og årets anlægsgartner 2021 Region Sjælland hos håndværker.dk.

Når haven er anlagt, skal den løbende vedligeholdes. Udover plæneklipning og hækklipning hjælper BC Haveservice med tilskæring af græskanter, oprivning af nedfaldne blade, såning, lugning og tilplantning af bede, vanding og gødning, fjernelse af ukrudt mellem fliser og meget andet i din have.

BC Haveservice har stor erfaring med haveservice hos både husejere og boligforeninger på hele Sjælland. De hjælper med mange forskellige opgaver, så dine udearealer altid ser præsentable og indbydende ud.

Kontakt BC Haveservice for et uforpligtende tilbud. Du er også altid velkommen til at ringe på 61 78 93 73 med din forespørgsel.

 

Sølvpartner