Tao Centret
Orebyvej 12, Eggeslevmagle
4230 Skælskør
51 32 59 48
[email protected]

Abonner på Tao Centrets nyhedsbrev

Følg Tao Centret på Facebook

Kend dig selv
”Hvis du kender fjenden og dig selv, skal du ikke frygte hundrede slag. Hvis du kender dig selv, men ikke fjenden, vil du lide ét nederlag for hver sejr. Hvis du hverken kender dig selv eller fjenden, vil du tabe alle dine slag”. Sådan skrev Sun Tzu, general og filosof i det gamle Kina, i bogen “Kunsten at føre krig”, der den dag i dag er et indflydelsesrigt mesterværk. Værket er inspirationskilde for såvel kampsportudøvere som erhvervsledere.

Hos Tao Centret i Skælskør er det lige præcis selvindsigten, der er udgangspunktet for aktiviteterne. ”Vi træner ikke for at bekæmpe hinanden, men for at blive bedre udgaver af hos selv. Selvfølgelig handler det også om selvforsvar, men mere rettet mod den kamp der foregår inde i os selv, end den udenfor”, skriver Tao Centret om sin grundfilosofi.

Per Nygaard

Ifølge Sun Tzu er konflikter en uundgåelig del af livet, og det afgørende er at vi håndterer konflikter på en ærefuld, vis og sejrende måde. Det princip dyrker Tao Centret via fire former for træning under paraplyen Tao Martial Arts; karate, kick-boxing, tai chi chuan og ninja-træning. Centret tilbyder træning til alle aldersgrupper og arrangerer kurser og foredrag for både private og virksomheder.

Fødselsdage og foredrag
Særligt Ninjaskolen er et populært valgt til klassefesten eller skolearrangementet for elever og forældre. Forløbet skræddersyes alt efter behov, og varer typisk tre timer. Deltagerne bliver klogere på ninjaernes spændende historie, og skal gennemføre forskellige baner og prøve kræfter med kastestjerner, bue/pil og andre våben. Deltagerne får efterfølgende diplomer.

Tao Centret arrangerer også events for firmaer og foreninger, polterabender, familiefester med mere. Med udgangspunkt i træningssystemet Tao Martial Arts tilbyder Per Nygaard skræddersyede foredrag til virksomheder og skoler om emner som selvudvikling, sundhed, opdragelse, kropssprog og meditation. Foredraget kan med fordel kombineres med et arrangement på ninjaskolen.

Om ninjaskolen
Begrebet ninja stammer fra Japan og kan betyde ”den, som er skjult” eller ”den, som udholder”. Ninjaer var mænd oplært i den japanske krigskunst ninjutsu i det feudale Japan, samme æra kendt for samuraierne. Ninjaerne var i konkurrence med samuraiordenen, idet de fungerede som spioner eller ligefrem modstandsbevægelse mod den lokale fyrste. Ninjaerne blev typisk rekrutteret fra bunden af samfundet blandt kriminelle, tiggere, bønder eller indvandrere fra Kina.

Ninjutsu handlede dengang ofte om indsamling af information (via eksempelvis spionage) og snigmord, men ninjaer kunne også være lejesoldater i regulær kamp eller fungere som militære rådgivere. Den ukonventionelle krigsførsel, som de stod for, har altid været en vigtig del af kamp, og ninjaer har med stor sandsynlighed også været inspireret af Sun Tzu, der lægger stor vægt på netop informationsindsamling.

Den spændende historie om ninjaernes kamp er baggrunden for læring gennem leg i Tao Centrets ninjaskole, der er målrettet børn fra seks år og op. Gennem ninja-leg udvikles børnenes disciplin, mod og selvværd i trygge rammer. Ved således at have fokus på filosofi adskiller ninjaskolen sig fra andre idrætsforeninger.

Kontakt Tao Centret


sølvpartner plus