Marievang IF er en af de mange, der har måtte aflyse deres forårsopvisning,  Men de har en række gode billeder fra deres opvarmningsopvisning i Vestsjællandscentret den 29 februar 2020, som de gerne vil dele med jer læsere.  Det var en herlig dag med farlige dyr, MGP hits, sejt danstøj, aber og zebraer.  Der blev klappet så højt, at taget næsten lettede. Dit Slagelse takker Marievang IF / Lotte Overbjerg for de skønne billeder. 
 

Har du fået taget et skønt eller sjovt foto af Slagelse og omegn, er du velkommen til at indsende det til Dit Slagelse på ✉ redaktion@dit-slagelse.dk. Se alle billederne forneden.

Dance MINI.
Man kunne i det fjerne se abe trin fra seje tigere og fine zebraer på savannen !!! Det var en dejlig glad dans med de skønneste og lidt farlige dyr der havde poterne fremme. Dansen var til de dejligste MGP hits og melodier med safari tema. Holdet er for danseglade børn ml 4-6 år

Dance KIDS.
Dance KIDS indtog efterfølgende dansegulvet – og de viste en masse forskellige seje dansetrin. Holdet er for danseglade drenge og piger fra 7-9 år. På holdet har børnene lært forskellige trin & attitude, samt hvordan det sammensættes til en FED danseserie. Og det fik de sørme vist i centeret J

Dance XTREME.
Dance Xtreme afsluttede de enkelte holds danseserier, og de viste attitude, kampgejst og masser af smil. De har arbejdet meget med deres danseserie. Alle Dance Xtreme dansere øver hjemme – så trinnene sidder lige i skabet. De gav den MAX GAS i deres seje dansetøj på gulvet.

Alle 3 hold lukkede dansegulvet med en fællesdans.
Dance MINI, Dance KIDS og Dance Xtreme indtog sammen dansegulvet – her blev 3 dansehold til 1. Der blev vist vild koncentration, dejlige smil og ikke mindst en masse danseglæde. Der var et tydeligt godt sammenhold – og gensidig respekt for hinanden.

Se alle billederne her.