Murerlærlingene på hovedforløb 2 på ZBC i Slagelse arbejder som den første årgang på skolen med blandt andet genbrugssten, lermørtel og hampebeton. Frederik Kiaulen og Oliver Andersen er med til at gøre de nye grønne kompetencemål til praktisk håndværk
En genbrugssten ser ikke nødvendigvis ud som en ny. Lermørtlen tørrer langsommere end de materialer, murerlærlingene normalt arbejder med, og ikke alle spørgsmål har endnu et færdigt svar.
Det har Frederik Kiaulen og Oliver Andersen oplevet på hovedforløb 2 på mureruddannelsen på ZBC i Slagelse. Deres hold er den første årgang på skolen, som arbejder praktisk med de nye grønne elementer i uddannelsen.
– Det er fedt at være de første til at rykke på det og få lov til at se, hvordan det er at arbejde med. Men det kommer med både fordele og ulemper, fortæller en af de to elever.
De nye kompetencemål trådte i kraft i januar 2024. De elever, der begyndte på uddannelsen dengang, er nu nået frem til hovedforløbet, hvor viden om bæredygtigt byggeri skal omsættes til praktiske opgaver.
Materialerne bestemmer tempoet
I værkstedet har eleverne blandt andet arbejdet med genbrugssten, lermørtel, lerpuds og hampebeton. Selvom mange af arbejdsmetoderne minder om det murerarbejde, de allerede kender, stiller materialerne andre krav til planlægningen.
– Du skal virkelig planlægge dit arbejde, fordi lermørtlen tørrer voldsomt langsomt. Du kan ikke regne med at pudse samme dag, som du har lagt den, forklarer Oliver Andersen.
Faglærer Lars Jepsen har fulgt holdet gennem det første forløb. Han oplevede, at eleverne hurtigt fandt sig til rette med materialerne.
– De skulle lige vænne sig til, at materialerne opførte sig lidt anderledes. Men da de først var i gang, kom de hurtigt efter det. Eleverne er gået til opgaven med godt mod, siger Lars Jepsen.
Fordi forløbet bliver gennemført for første gang, skal undervisningen også justeres undervejs. Nogle elever nåede hele opgaven, mens andre havde svært ved at blive færdige inden for tiden.
– Jeg skal måske ændre lidt på størrelsen af opgaven næste gang. Det kan være, at den sidste del skal fordeles over endnu et skoleforløb. Men overordnet synes jeg, at opgaven passer meget fint, siger Lars Jepsen.
Skolen er stedet, hvor de kan prøve sig frem
At eleverne arbejder med materialerne på skolen, giver dem mulighed for at undersøge deres egenskaber og lære af de fejl, der opstår undervejs.
– Det fedeste har været at få lov til at undersøge materialerne et sted, hvor det ikke er ude hos hr. og fru Danmark, og hvor det koster nogen noget, hvis vi laver fejl, siger Frederik Kiaulen.
Netop fordi holdet er blandt de første, kan eleverne ikke altid spørge en erfaren kollega, hvordan opgaven skal løses. Det kræver, at de i højere grad prøver sig frem.
Til gengæld får de erfaringer med materialerne, inden de bliver mere udbredte i byggeriet.
– Vi skal være med til at være den generation, som gør, at vi bygger mere bæredygtigt og nedbringer byggeriets klimaaftryk. Man føler, at man prøver at gøre noget, når man arbejder med det her, siger Frederik Kiaulen.
Grøn omstilling er blevet en del af uddannelsen
Det grønne indhold er ikke et særskilt forsøg på ZBC, men en del af de ændringer, der er gennemført i uddannelsens mål og fag.
Eleverne skal blandt andet have kendskab til bæredygtighedscertificeringer, mærkningsordninger og de grundlæggende principper bag livscyklusvurderinger, også kaldet LCA. De skal desuden arbejde med materialers klima- og miljøpåvirkning, ressourceforbrug, affaldssortering, genbrug og dokumentation af deres eget arbejde.
– Materialeforståelse fylder meget mere på uddannelsen i dag end tidligere. Eleverne skal have viden om og forståelse for de grønne materialer, men også kunne vurdere leverandørernes oplysninger og de forskellige mærkningsordninger, siger Signe Nabe-Nielsen, uddannelsesleder på ZBC i Slagelse.
Det betyder ikke, at den enkelte murerlærling skal kunne udføre alle beregningerne bag et byggeri. Eleverne skal derimod forstå, hvordan materialevalg, spild og udskiftning kan påvirke byggeriets samlede klimaaftryk.
– Det, vi kan som skole, er at sørge for, at vores lærlinge er uddannet inden for området og har den nødvendige viden og forståelse. Flere af dem kommer måske også til at starte deres egen virksomhed, når de er udlært, siger Signe Nabe-Nielsen.
Kendte teknikker med andre materialer
For Lars Jepsen er overgangen til de grønne materialer ikke så fremmed, som den måske kan lyde. Gennem restaureringsarbejde har murerne længe arbejdet med at blande materialer selv og bruge traditionelle teknikker.
Det nye ligger især i materialevalget og den teoretiske viden om blandt andet klimaaftryk, energiforbrug og dokumentation.
– Metoderne og teknikkerne minder meget om det, murerne altid har gjort. Det er i høj grad nogle andre materialer. Derfor tror jeg også, at det bliver helt naturligt for eleverne at arbejde med dem, når de kommer ud, siger Lars Jepsen.
Det billede kan Frederik Kiaulen og Oliver Andersen genkende. Efter forløbet er de ikke bekymrede for at skulle bruge materialerne i deres arbejdsliv.
– Der er ikke noget af det, der har været så besværligt, at jeg tænker, at murere vil falde fra på grund af det. Så meget anderledes er det heller ikke, fortæller Oliver Andersen.
Ny viden skal med ud til mestrene
Eleverne har mødt forskellige reaktioner, når de har fortalt om forløbet på deres lærepladser. Nogle af de erfarne håndværkere er skeptiske, mens andre ser materialerne som en ny faglig udfordring.
Ved afslutningen af hovedforløbet inviterer ZBC elevernes mestre indenfor, så de kan se opgaverne og høre om de materialer og metoder, lærlingene har arbejdet med.
– Der har allerede været et par mestre forbi, som selv skulle ud og arbejde med blandt andet lerpuds. De syntes, at det var spændende at se lærlingene være i gang med det. Det er også nyt for mange af mestrene, siger Lars Jepsen.
Eleverne kan dermed være med til at bringe viden fra skolen videre ud i virksomhederne.
– Hvis vi bliver ved med at holde fast i det gamle, risikerer vi på et tidspunkt at blive skiftet ud med det, der er mere bæredygtigt. Derfor er vi også nødt til at fremtidssikre os selv, siger Oliver Andersen.
Pris og tilgængelighed er fortsat en udfordring
Selvom eleverne lærer at arbejde med de alternative materialer, er de endnu ikke blevet hverdag på alle byggepladser. Materialerne kan være dyrere og vanskeligere at skaffe end de traditionelle alternativer.
På skolen har prisen også haft betydning for valget af materialer. I én del af opgaven valgte holdet eksempelvis at bruge almindelige rensede genbrugssten, fordi de alternative sten var for dyre.
Eleverne peger samtidig på, at langsommere tørretid kan gøre arbejdet dyrere, og at nogle materialer endnu har begrænsede anvendelsesmuligheder. Lermørtel kan eksempelvis ikke bruges alle steder.
– Man vil helt klart prøve at få de grønne materialer med, hvis man ved, at de kan gøre en forskel. Men det handler også om prisen, og om kunden vil betale for det, siger Frederik Kiaulen.
Ifølge Signe Nabe-Nielsen er det derfor ikke tilstrækkeligt, at skolerne uddanner lærlingene. Efterspørgslen skal også komme fra bygherrer og kunder.
– Bygherrerne er stadig interesserede i at få deres projekter til den billigst mulige pris. Derfor er prisen en af de udfordringer, vi står med i dag, siger hun.
Stolte af det færdige resultat
Trods begyndervanskeligheder, langsom tørretid og genbrugssten, der ikke ser fabriksnye ud, står eleverne tilbage med en færdig opgave og nye erfaringer.
Det er netop den udvikling, Lars Jepsen især tager med sig fra det første forløb.
– Det mest spændende har været at se den færdige opgave og opdage, at eleverne er stolte af det, de har lavet. Undervejs har de spurgt, hvorfor de skulle bruge gamle sten, og syntes, at mørtlen var irriterende. Men nu kan jeg se, at de alligevel synes, at det har været spændende. Og opgaven er blevet pæn, siger han.
ZBC deltager samtidig sammen med andre erhvervsskoler i et udviklingsprojekt, der undersøger, hvordan grønne elementer fremover kan indgå i murer- og tømreruddannelsernes svendeprøver. Der er endnu tale om forslag og forsøg, og grønne svendeprøver er ikke en del af de nuværende prøvekrav.
Pressefoto
