Lørdag den 29. august kl. 10-16 kan besøgende ved Folkemødet ved Høng Hallen få testet deres risiko for at udvikle diabetes.
GF Vestsjælland deltager i Folkemødet i Høng sammen med Diabetesforeningen og Sundhedsbussen.
I Sundhedsbussen kan man ganske gratis og med få fingerprik få undersøgt, om man har risiko for at udvikle diabetes.
Sundhedsbussen er støttet af GF Forsikring, og derfor vil de lokale rådgivere fra GF Vestsjælland også være til stede ved arrangementet.
Ud over muligheden for at blive testet byder GF Vestsjælland på kaffe, en konkurrence og mulighed for en snak om forsikringer.
Det sker lørdag den 29. august kl. 10-16 i Høng Hallen, Rosenvænget 23, 4270 Høng
“Med arrangementet ønsker vi at være med til at forebygge og opspore diabetes,” siger Charlotte Wiik, afdelingschef i GF Vestsjælland.

Dato: 29-08-2026
Sted: Høng Hallen





















