Der findes efterhånden et hav af forskellige kæledyr i de danske boliger, hvor hunde måske er de mest fremtrædende og populære kæledyr hos danskerne. Men også kattene er ved at finde vej ind i mange danske hjem, hvilket der kan være flere forskellige grunde til. Katte kræver ofte ikke så meget arbejde som f.eks. en hund, så katten er det perfekte kæledyr til den travle familie. Men der skal selvfølgelig stadig tages hånd om katten, så herunder kan du få nogle tips til, hvordan du bedst tackler det at få en kat.

Steriliser den, hvis den ikke skal bruges til avl
Skal familien have en kat, har det som regel ingenting med avl at gøre, og så er det altså en god ide at sterilisere katten, uanset om det er en hankat eller hunkat. Det er både godt for jer og katten af flere årsager. For det første vil ikke-steriliserede katte ofte strinte i boligen, og det lugter altså rigtig, rigtig grimt, så det vil I meget gerne undgå. Derudover er steriliserede katte som regel også gladere, mere kælne og udadvendte, og det er jo kvaliteter man gerne ser i et kæledyr.

Pas på kattens pels
Det er ikke alle katte, der har decideret pels, men har jeres nye kæledyr det, er det altså vigtigt at passe godt på denne pels.

For det første er det en god ide at redde kattens pels en gang imellem, så I kan undgå at den får store knuder i pelsen. Det er som regel ikke nødvendigt at bade katten, men redninger er altså en god ide.

Derudover er det også en god ide at beskytte katten mod lus og lopper med loppemidler katte. Både fordi det er ubehageligt for katten, men det er også en ulempe for dig, der enten selv skal fjerne dem eller tage katten til dyrlægen.

Forbered boligen på katten
Hvis du ikke beskytter din bolig imod katten, vil du hurtigt finde ud af, at katten er ret ligeglad med dine møbler og dine dyre vaser – og du vil altså finde ud af det på den hårde måde.

Katten lever sit eget liv, og springer rundt i huset som det passer den. Derfor kan de ting du har stående eller hængende rundt omkring altså godt være i fare, når katten beslutter sig for at udforske. De skal måske lige finde et nyt sted at stå.

2Det er en god ide at beskytte katten mod lus og lopper. PR-foto.