Golfens Dag i Korsør Golf Klub blev afviklet på en smuk søndag med fint solskinsvejr og temperaturer på den rigtige side af 10 grader.
Masser af frivillige klubmedlemmer stod klar til at tage imod de mange interesserede til dette årets Golfens Dag, som startede klokken 10:00.

I løbet af dagen havde klubben besøg af 49 interesserede, der fik afprøvet om golf fremadrettet skulle være noget for dem.

Alle blev introduceret til slagteknik, putting og endelig spil af nogle huller på 9-huls banen Harboe Course.
Efterfølgende valgte 19 et prøvemedlemskab og tre et juniormedlemskab.

Blandt alle deltagerne blev trukket lod om et prøvemedlemskab, og dette blev vundet af Henrik Andersen fra Korsør.

Puttekonkurrencen blev vundet af Alex Rørbæk fra Jystrup, som ligeledes indkasserede et prøvemedlemskab.

Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto