Pressefoto

12-årige Xander Maimann Münkel med et handicap på 21,9 fra Korsør Golf Klub og bosiddende i Korsør, kunne søndag den 22. august notere sig for sin første HOLE IN ONE i golfkarrieren.

På hul 6 – 150 meter fra gul tee på Harboe Course – kunne Xander, som har spillet golf siden 2016, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet. Xander blev hermed trettende spiller i år, der præsterer en HOLE IN ONE i Korsør Golf Klub, men første med et Hole in One på Harboe Course!

Xander modtog fra Liljecaféen to gavekort á kr. 250,-, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør, 2 greenfee til Holbæk GK og 6 stk. Cool Ice golfbolde.