Af Troels Brandt, De Radikale
Byrådsmedlem i Slagelse kommune
Folketingskandidat i Storkreds Sjælland
Det er en falliterklæring for den kommunale folkeskole, hvis den vælges fra, fordi kvaliteten opleves som utilstrækkelig. Når forældre søger mod frie skoler og privatskoler af den grund, bør det være et politisk wake-up call.
Som socialliberal, forstander på en Efterskole og byrådsmedlem af Radikale Venstre, så er jeg ikke ideologisk modstander af private og frie skoler. Tværtimod. Men hvis balancen tipper, og de kommunale skoler ikke leverer den kvalitet, vi forventer, så har vi et reelt problem.
Men hvad er kvalitet egentlig i en skole?
Alt for ofte bliver kvalitet reduceret til synsninger – politiske, private eller personlige oplevelser. Fragmenterede indtryk af “den gode skole” risikerer at styre en debat, der burde være langt mere kvalificeret.
Her peger vores nationale politik i Radikale Venstre i en klar retning: Kvalitet skabes gennem faglighed, frihed og tillid – ikke gennem mere central detailstyring.
Derfor arbejder vi konkret for:
• Mere frihed til skolerne
Færre centrale bindinger og mindre detailstyring, så den enkelte skole og kommune kan finde løsninger, der passer til deres elever.
• Styrket lærerfaglighed
Flere uddannede lærere i klasselokalet og bedre muligheder for efteruddannelse, så kvaliteten i undervisningen løftes der, hvor det betyder mest.
• Mindre testpres – bredere kvalitetsforståelse
Kvalitet skal ikke kun måles i karakterer og nationale test, men også i trivsel, dannelse og elevernes lyst til at lære.
• Stærkere skoleledelse
Dygtige ledelser med reelt råderum til at udvikle skolen lokalt og tage ansvar for kvaliteten.
• Tidlig indsats og bedre inklusion
Flere ressourcer tidligt i skoleforløbet, så udfordringer håndteres, før de vokser sig store – og flere børn kan trives i fællesskabet.
• Attraktiv folkeskole som førstevalg
En klar ambition om, at folkeskolen skal være det naturlige valg for langt de fleste familier – ikke et fravalg.
Hvis jeg skal spidse pennen: Et centralt fastsat mål om eksempelvis 14 elever i indskolingen er ikke nødvendigvis vejen frem. Intentionen er god, men løsningen risikerer at overse lokale behov og faglige vurderinger.
I stedet bør vi lokalt tage ansvar for kvaliteten. Det kunne være en oplagt opgave for et politisk udvalg at definere, hvordan vi konkret måler kvalitet i vores skoler – i tæt samarbejde med lærerkredsen, lærerværelserne, ledelserne og forældrene.
For hvis vi mener det alvorligt, at folkeskolen skal være det naturlige førstevalg, så kræver det mere end gode intentioner. Det kræver, at vi tør sætte retning, give frihed – og tage ansvar for kvaliteten.
