Sydvestsjællands Kloakservice har netop afsluttet en særlig og teknisk krævende opgave, hvor virksomheden stod for tømning og rensning af en stenkiste placeret under en jernbanestrækning i området.

Gennem længere tid havde der samlet sig store mængder sand, sten og grus i stenkisten, og en grundig oprensning var derfor nødvendig for at sikre korrekt afvanding og funktion.

Da stedet lå et godt stykke væk fra nærmeste kørevej, var adgangsforholdene en udfordring i sig selv. For at skabe en sikker og stabil adgang udlagde teamet en række robuste jernplader, der fungerede som midlertidig kørevej og gjorde det muligt at komme tættere på arbejdsområdet.

Til selve oprensningen benyttede Sydvestsjællands Kloakservice både en slamsuger og virksomhedens kraftfulde mammutsuger. Mammutsugerens markante sugeevne gjorde det muligt hurtigt og effektivt at fjerne selv de tungeste materialer.

Opgaven blev løst helt efter planen, og kunden var meget tilfreds med både processen og resultatet. Det skyldes ikke mindst det engagerede og energiske team, der tog udfordringen i stiv arm 💪

Følg Sydvestsjællands Kloakservice  på Facebook

Pressefoto