Keramiker Finn Møller er igen i år klar til at sprede smil og optimisme på havnen i Skælskør, når den populære Keramikfestival løber af stablen onsdag den 8. juli.
Når flere tusinde gæster onsdag den 8. juli valfarter til havnen i Skælskør til keramikkens store festdag, står kunstner og keramiker Finn Møller klar ved sin stand. Med sig har han en helt særlig og spændende nyhed, som han kalder ”Naboerne”.
”Naboerne” er en række naivistiske og minimalistiske stentøjsfigurer, der indgår i Finn Møllers populære serie ”Hovedsager”. Figurerne er direkte inspireret af de mange forskellige typer og personligheder, som kunstneren møder på gaden, eller som lægger vejen forbi hans eget galleri.
Tanken bag hele serien af ”Hovedsager” er klar: De skal sprede optimisme, positivitet og glæde. Derfor er hver eneste figur skabt med et smilende og glad udtryk, som skal smitte beskueren.
En populær tradition fortsætter
Det er ikke første gang, at de glade stentøjshoveder indtager solskinsbyen. Allerede i 2025 deltog Finn Møller på festivalen med de to første hoveder i serien, Fie og Palle, som fik en forrygende modtagelse af de mange besøgende.
Udover de nye ”Naboer” medbringer keramikeren naturligvis også sine velkendte signaturværker til Skælskør, herunder de populære keramikfrimærker, keramik skamler og den finurlige ”Bumle”-figur.
Finn Møller driver til daglig kunstgalleriet MØLLER i Mejeriet sammen med Jane. Galleriet har til huse i det historiske Kirke Stillinge Gl. Mejeri, hvor kunsten skabes og udstilles året rundt. Men onsdag den 8. juli pakkes bilen med keramik til det, som kunstneren selv kalder en af årets absolutte højdepunkter – og der håbes på højt solskin over havnen i Skælskør.
Se værkerne på www.kunstmejeriet.dk
Pressefoto
Dato: 08-07-2026
Sted: Skælskør


























