Læserbrev fra DH-Slagelse ved Kurt A. Nissen

Slagelse kommune er ikke Handicapegnet og byrådet er kun handicapvenlige – Handicappede har også brug for at kunne komme til stranden, sommer som vinter. I Handicaporganisationen DH-Slagelse er vi meget forundret over at forvaltningen har nedlagt de 2 handicapparkeringspladser der ”altid” har været ved Stillinge strand og det uden at nogen politiker fra byrådet har sagt stop.

Villum Christensen fra LA er kommet med nogle forkølede løsningsforslag f.eks. brug en anden strand og Borgmester John Dyrby Poulsen er tavs lige som resten af byrådet.
Mig bekendt er der ikke lavet nogen trafiktælling til stranden eller kommet nogen officiel klage over at de handicappede kørte til stranden, kan simpelthen ikke finde nogen fornuftig begrundelse for at lukket adgangen for de handicappede.

Dette minder lidt om dengang Rådhuspladsen i Slagelse skulle renoveres, så blev handicapparkeringerne jo også lukket – men forvaltning fik straks etableret nogle erstatningspladser for de handicappede, nede i parkeringskælderen med opgang af en vindeltrappe, som en handicappede slet ikke kan komme op ad.

Slagelse kommune bør sørge for at den Parkeringskontrol som skal starte i kommune, også får til opgave at kontrollere ALLE handicapparkeringspladser også dem der bliver brugt til at sætte udsalgsvarer ud på – Så kan folk lærer at parkere andre steder, alle med det blå skilt i foruden er blevet bedømt og tildelt et handicaps tilladelse.

Husk at en handicapbil i mange tilfælde har brug for mere plads en den almindelige personbil, husk også at det ikke altid kan ses på personen at personen er handicappede og derfor har ret til at holde på pladsen. Men kik efter det blå skilt.

Enlige handicappede har brug for pladserne ved Stillinge strand, der er for langt at gå fra de nye pladser, den handicappede bliver træt og formår ikke at nyde stranden med tanke på tilbage turen.
Håber at kommunen får genskab de 2 handicapparkeringspladser ved Stillinge Strand, det burde ikke kunne koste en formue og husk hvis der kommer en næste gang hvor kommunen syntes der skal nedlægges Handicapparkeringspladser, så send lige sagen til høring i Handicaprådet og gerne også i HD-Slagelse. 

Foto: ABW