Selvom han kun er i begyndelsen af 20’erne, har hollandske Martijn Pranger allerede markeret sig som et af de mest spændende unge navne på den internationale orgelscene. Onsdag den 12. august kan publikum opleve den talentfulde organist i Sorø Klosterkirke, hvor han byder på en koncert med både klassiske orgelværker og improvisation.
Martijn Pranger (f. 2003) kommer fra Haag i Holland. Allerede i en tidlig alder blev han fascineret af musik, og især orglet fangede hans interesse.
I 2014 begyndte Martijn at modtage orgelundervisning hos Aart de Kort. Efter to år skiftede han til Geerten van de Wetering, hvor han studerede i halvandet år. I 2020 startede han på Codarts Lyceum i Rotterdam, hvor han blev undervist af Aart Bergwerff.
Siden september 2022 har han studeret orgel på Codarts University of the Arts i Rotterdam hos Aart Bergwerff og Christian Schmitt samt improvisation hos Hayo Boerema.
Martijn har deltaget i masterclasses med blandt andre Ben van Oosten, Vincent Dubois, Zuzana Ferjencikova og Jos van der Kooy.
Ud over at spille orgellitteratur holder Martijn særligt af at improvisere. Her kan han udfolde sin kreativitet og samtidig demonstrere orglets mange klanglige muligheder.
I de senere år er Martijn blevet en stadig mere efterspurgt koncertorganist og har allerede givet koncerter i blandt andet Holland, Frankrig og Danmark.
Orgelkoncert med Martijn Pranger
12. august 2026 kl. 17.00
Sorø Klosterkirke
Entré: 75 kr. pr. person over 18 år.
Forsalg samt billetsalg på dagen.
Dørene åbnes kl. 16.30.
Billetter og yderligere information:
https://soroemusik.dk/koncert/orgelkoncert-med-martijn-pranger/
Se hele programmet for Sorø Internationale Musikfestival:
https://soroemusik.dk/






















