Ny fleksibel uddannelse skal gøre flere ufaglærte faglærte
Antallet af ældre stiger, og dermed stiger også behovet for at rekruttere og fastholde medarbejdere på ældreområdet. I Slagelse Kommune vil man gerne fastholde og opkvalificere ufaglærte medarbejdere ved bl.a. at tilbyde uddannelsen til Social- og Sundhedshjælper. Men når man er et sted i livet med bl.a. hus og børn, så virker tanken om skolebænken og SU knap så tillokkende. Derfor har Slagelse Kommune i samarbejde med ZBC startet en ny fleksibel uddannelse, som otte medarbejdere startede på 21. november.