Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2026/06/29 til 2026/07/07.

SKÆLSKØR: Kvinde franarret kort og smykker
Onsdag eftermiddag blev en kvinde med bopæl i Skælskør udsat for bedrageri. Hun blev ringet op af en mand, der på overbevisende vis udgav sig for at være fra banken. Han fortalte, at der var noget galt med kvindens hævekort, så “banken” ville sende en medarbejder forbi for at afhente kortet, så kvinden kunne få et nyt. Det lykkedes for svindlerne at få udleveret både smykker, kort og pinkode, og ikke længe efter blev der hævet kontanter i en hæveautomat. Politiet efterforsker sagen som bedrageri.

SKÆLSKØR: Sagde han skulle tjekke vandrørene – stjal smykker
En ældre kvinde fik i går ved 14.30-tiden besøg af en mand, der gik ind i hendes lejlighed på en adresse i Skælskør under påskud af, at han skulle kigge på hendes vandrør. Men efter at han forlod lejligheden, opdagede kvinden, at nogle af hendes smykker var blevet stjålet. Manden beskrives som 30-40 år, 170-175 cm høj, kort sort hår og talte dansk med accent. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114, og opfordrer samtidig til, at være opmærksom på ikke at lukke folk, man ikke kender eller ikke har lavet aftaler med, inden for.

SLAGELSE: Beruset mand påkørte to biler
Politiet fik søndag aften en anmeldelse om noget tumult på en parkeringsplads på Marievangsvej i Slagelse, hvor en beruset bilist åbenbart havde påkørt to biler og efterfølgende sparket til to personer, der forsøgte at tilbageholde ham. Da patruljen kom frem, var det imidlertid lykkedes for bilisten at køre fra stedet. Der gik dog ikke længe, før betjentene fandt frem til bilen. Her sad en 68-årig mand, som blev alkometertestet til en promille, der takseres til vanvidskørsel. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for vold. Desuden blev hans bil beslaglagt.

SLAGELSE: Fire unge sigtet efter ordenbekendtgørelsen
En af politiets forebyggende patruljer holdt natten til lørdag øje med Slagelse midtby. I den forbindelse traf de flere unge, som var noget provokerende og råbende. Det endte med, at fire unge mænd blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Det drejer sig om tre på 17 og en på 18 år – alle fra byen.

SLAGELSE: Førte jetski faretruende tæt på badende
Lørdag eftermiddag, hvor varmen over Danmark var på sit højeste, og der derfor naturligt var mange badende og både i vandet langs vores kyster, fik politiet en anmeldelse om, at nogle personer skabte farlige situationer ved at sejle med jetski i høj fat mellem de badende ved Stillinge Strand i Slagelse. Jetskien blev tilsyneladende også brugt til at sejle meget hurtigt mod nogle både, for så at dreje af lige inden de ramte, og i stedet overdynge bådene med vand. Politiet kom til stedet og undersøgte sagen. Efterforskningen førte frem til, at en patrulje nogle timer senere i Korsør kunne beslaglæggelse en jetski, der svarede til den, der var blevet ført ved Stillinge strand. Politiets efterforskning af sagen fortsætter.

SLAGELSE: På løbehjul med hash
Et par betjente på patrulje opdagede i går klokken 19.00 en ung mand, der kom kørende ad Dalsvinget i Slagelse på et el-løbehjul. Da han opdagede patruljen, kørte han meget hurtigt væk, men det tog ikke patruljen mange minutter, før de havde fået fat i ham. Det viste sig, at han havde hash på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Det drejer sig om en 20-årig mand fra Korsør.

SLAGELSE: Talte grimt til betjente
En politipatrulje blev i nat klokken 00.45 kaldt ud til Idagårdsvej i Slagelse, hvor en gruppe unge forsøgte at få ro på en 16-årig dreng, der virkede temmelig beruset. Da den 16-årige fik øje på patruljen, kaldte han betjentene for nogle ret grimme ting, og derfor blev han sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og blev bedt om at tage hjem i seng.

SLAGELSE: Ulovligt arbejde
Politiets udlændingekontrolsektion var i går eftermiddags ude at besøge en restauration i Slagelse. Her traf de to mænd, som arbejdede på stedet selv om deres arbejdstilladelse kun var gældende til en anden arbejdsplads. Begge mænd blev sigtet efter udlændingeloven som arbejdstagere af ulovligt arbejde. Stedets ejer blev også sigtet efter udlændingeloven som arbejdsgiver af ulovligt arbejde.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Etterbjergvej Tirsdag kl. 16.00 – 16.30 Intet  
Slagelse Klosterbanken Mandag kl. 12.25 Umiddelbart intet  
Slagelse Kristinelundsvej Mandag kl. 07.30 – 15.20 Smykker  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Flere steder Lørdag klokken 16.10-17.15 I alt blev syv køretøjer standset og alt var i den skønneste orden

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.30 – 19.15 7893 62 110 km/t 143 km/t
Slagelse Vestmotorvejen Kl. 05.58 – 11.18 7001 47 110 km/t 135 km/t
Slagelse Byskovvej Fredag kl. 07.16 – 13.25 1231 24 50 km/t 69 km/t 1 klip
Slagelse Skælskør Landevej Fredag kl. 11.17 – 16.17 1164 10 50 km/t 64 km/t
Korsør Mathiensensvej Kl. 16.38 – 18.39 311 5 50 km/t 73 km/t 1 klip
Korsør Tårnborgvej Kl. 19.30 – 21.31 300 3 50 km/t 60 km/t
Slagelse Bildsøvej Kl. 07.20 – 13.20 357 28 50 km/t 90 km/t 1 klip
Korsør Storebæltsvej Kl. 17.13 – 22.15 165 14 50 km/t 87 km/t 1 klip
Skælskør Kobækvej Kl. 12.30 – 13.22 29 0 40 km/t
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.34 – 19.43 7041 129 90 km/t 134 km/t 4 klip
Slagelse Slagelsevej Fredag klokken 07.15-13.37 857 10 50 km/t 68 km/t
Slagelse Bildsøvej Fredag klokken 16.26-20.08 517 8 80 km/t 101 km/t

 

Del gerne dette