Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2026/07/06 til 2026/07/14.
BOESLUNDE: Narkokørsel uden førerret
Politiet standsede natten til søndag klokken 00.55 en bil, da den kom kørende ad Boelsunde Byvej i Boeslunde. I bilen sad en 19-årig mand, der viste sig at være påvirket et kokain. Han blev der for anholdt og sigtet for narkokørsel. Han havde heller ikke førerret og nummerpladerne var stjålet og afmeldt. Det blev han også sigtet for. Desuden blev ejeren af bilen sigtet for at have overladt føringen af bilen til en uden gyldigt kørekort.
KORSØR: Sigtet for falsk anmeldelse
Politiet fik kort efter midnat natten til tirsdag en anmeldelse via 112 fra en 36-årig mand om, at han bl.a. var blevet overfaldet på en adresse i Korsør. Da politiet kom frem, var der imidlertid intet, der tydede på, at der var sket noget i den retning. Så den 36-årige blev sigtet for misbrug af faresignal og for falsk anmeldelse.
SLAGELSE: Butikstyveri, ulovlig kniv og narkokørsel
Politiet fik i går en anmeldelse om, at en ansat i et supermarked på Østerbro i Slagelse havde genkendt en mand, han mente havde begået butikstyveri fra forretningen tidligere. Anmelderen fulgte efter manden, der kørte i bil, og kunne guide politiet i den rigtige retning. Der gik ikke længe før en politipatrulje fik kontakt til den formodede butikstyv, som viste sig at være en 30-årig mand fra lokalområdet. Den 30-årige havde fået frakendt førerretten, og en narkometertest viste, at han var påvirket af både hash og kokain. Derfor blev han anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre i frakendelsestiden. Patruljen fandt desuden en ulovlig kniv på ham, og han blev derfor også sigtet efter knivloven. Det viste sig, at han kunne sættes i forbindelse med butikstyveri begået for nogle dage siden, og derfor blev han også sigtet for det.
SLAGELSE: Fire unge sigtet efter ordenbekendtgørelsen
En af politiets forebyggende patruljer holdt natten til lørdag øje med Slagelse midtby. I den forbindelse traf de flere unge, som var noget provokerende og råbende. Det endte med, at fire unge mænd blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Det drejer sig om tre på 17 og en på 18 år – alle fra byen.
SLAGELSE: Kvinde udsat for bedrageri
Tirsdag eftermiddag blev en kvinde med bopæl i Slagelse udsat for bedrageri. Hun blev ringet op af en mand, der spurgte, om hun var i gang med at købe noget på en udenlandsk hjemmeside. Kvinden svarede nej, og herefter gik der ikke længe før en mand henvendte sig på kvindens adresse for at hente hendes hævekort under påskud af, at nogen havde hacket kortet. Det lykkedes for svindleren at få udleveret kortet, og ikke længe efter blev der hævet kontanter i en hæveautomat. Politiet efterforsker sagen som bedrageri.
SLAGELSE: Lang række sigtelser til 52-årig mand
Natten til søndag klokken 02.29 fik politiet en anmeldelse om, at der muligvis holdt en påvirket mand i en bil på Trafikcenter Alle i Slagelse. En politipatrulje kørte hurtigt derhen for at undersøge sagen. Betjentene fandt bilen, men da de henvendte sig til føreren, satte bilen i fart og kørte væk, til trods for at politipatruljen gav tegn til, at den skulle standse. Et stykke derfra stoppede bilen dog, men den mandlige fører valgte at forsøge at stikke af til fods. Jagten blev dog forholdsvis kort, og manden, der er 52 år og fra lokalområdet, blev anholdt. Han blev sigtet for narkokørsel, for at køre bil i frakendelsestiden, for at køre i en uindregistreret og uforsikret bil med stjålne nummerplader, for ikke at efterkomme politiets anvisninger, og så blev han også sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt to joints og en klump hash på ham.
SLAGELSE: Opholdt sig på togskinnerne
Af uvisse årsager befandt en 38-årig kvinde sig i går eftermiddags på togskinnerne ud for Slagelse togstation og nægtede at flytte sig. Det betød, at togtrafikken kortvarigt måtte standse. Politiet blev tilkaldt, og betjentene fik hurtigt fat i kvinden, der blev sigtet for forstyrrelse af samfærdselsmidlerne.
SLAGELSE: Stjal en masse makeup
Politiet blev søndag eftermiddag kaldt ud til et supermarked på Idagårdsvej i Slagelse, hvor en 30-årig mand blev tilbageholdt af personalet. Den 30-årige havde fyldt en taske med en masse makeup, og var bagefter smuttet ud af forretningen gennem kundeserviceudgangen uden dermed at have betalt for de mange makeup-produkter. Det blev dog opdaget, og politiet blev tilkaldt. Den 30-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
| By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
|---|---|---|---|---|
| Korsør | Lyshøj | Søndag klokken 03.30-16.00 | Intet stjålet | |
| Korsør | Stibjergvej | Onsdag kl. 17.00 – torsdag kl. 08.00 | Lænestol |
| By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
|---|---|---|---|---|
| Slagelse | Østerbro | Tirsdag kl. 16.02 | 30-årig mand | Narkokørsel |
| By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Slagelse | Bildsøvej | Kl. 14.27 – 19.27 | 608 | 34 | 50 km/t | 84 km/t | 3 klip og en betinget frakendelse |
| Korsør | Vestmotorvejen | Fredag klokken 07.18-13.15 | 8069 | 94 | 90 km/t | 122 km/t | Et klip |
| Korsør | Tårnborgvej | Søndag klokken 14.46-19.16 | 1002 | 4 | 50 km/t | 66 km/t | – |
| Slagelse | Vestmotorvejen | Fredag klokken 16.18-21.21 | 6088 | 150 | 90 km/t | 166 km/t | Et klip |
| Slagelse | Vestmotorvejen | Lørdag klokken 16.12-21.18 | 6132 | 107 | 110 km/t | 166 km/t | En ubetinget frakendelse |
| Korsør | Vestmotorvejen | Kl. 07.15 – 13.15 | 8593 | 102 | 90 km/t | 134 km/t | 5 klip |
| Korsør | Storebæltsvej | Kl. 11.01 – 14.31 | 215 | 0 | – | – | – |
| Slagelse | Valbygårdsvej | Kl. 09.51 – 14.30 | 955 | 5 | 50 km/t | 61 km/t | – |
| Korsør | Vestmotorvejen | Kl. 13.30 – 19.15 | 7893 | 62 | 110 km/t | 143 km/t | – |
| Slagelse | Vestmotorvejen | Kl. 05.58 – 11.18 | 7001 | 47 | 110 km/t | 135 km/t | – |
| Slagelse | Byskovvej | Fredag kl. 07.16 – 13.25 | 1231 | 24 | 50 km/t | 69 km/t | 1 klip |
| Slagelse | Skælskør Landevej | Fredag kl. 11.17 – 16.17 | 1164 | 10 | 50 km/t | 64 km/t | – |





















