Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2026/07/20 til 2026/07/28.

KORSØR: Bilen blev beslaglagt efter kørsel i frakendelsestiden
Politiet standsede fredag klokken 17.40 en 34-årig mand fra Korsør, der kom kørende på Halsskovvej. Den 34-årige virkede påvirket af stoffer, og det viste sig, at han var frakendt kørekortet, så han blev sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden. Der blev fundet 0,8 gram amfetamin i bilen sammen med 2,4 gram stof, som den 34-årige oplyste var Ritalin. Derfor blev den 34-årige også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det viste sig, at føreren flere gange tidligere var blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden, så den bil, han var kørende i, blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

SKÆLSKØR: Bed betjent i låret efter at have smadret sidespejl
Fredag aften blev politiet kaldt til Jernbanevej i Skælskør, hvor en kvinde havde smadret sidespejlet på en parkeret bil. Det var en 21-årig kvinde fra Fyn, og hun blev anholdt klokken 23.10 og sigtet for hærværk. Under anholdelsen lykkedes det den 21-årige at bide den ene betjent i låret, og hun råbte en stribe grove skældsord mod betjentene. Den 21-årige blev herefter sigtet for vold mod politiet og for fornærmelig tiltale. Hun blev taget med til politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 2.46, hvor hun blev afhentet af sin kæreste.

SLAGELSE: Bilen blev beslaglagt efter spirituskørsel
Fredag eftermiddag kørte en politipatrulje i Slagelse, og på Sorøvej besluttede betjentene at standse en bilist til en rutinekontrol. I første omgang ville bilisten ikke rette sig efter politiet, men det lykkedes dog kort efter at få ham standset. Føreren af bilen var en 27-årig mand fra Slagelse. En alkometertest viste, han havde en promille, som var over to, og ved en kontroltest lidt senere var promillen steget yderligere. Derfor blev den 27-årige anholdt klokken 16.32 og sigtet for spirituskørsel. Den 27-årige var frakendt kørekortet, og han var flere gange tidligere sigtet for at køre uden kørekort, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da han havde filmet politiet gennem bagruden, mens han kørte, blev han også sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og han blev også sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Den bil, han kørte i, blev beslaglagt på stedet.

SLAGELSE: Sigtet for salg af stoffer – to gange
Lokalpolitiet så onsdag aften en mand på en elcykel, som udvekslede noget med en anden person i Priorgade i Slagelse. Det så ud som en handel med stoffer, så betjentene standsede manden på cyklen. Det var en 18-årig mand fra byen, og han kunne ikke helt gøre rede for ejerskabet af elcyklen, som derfor blev taget med til politistationen som hittegods. Da den 18-årige blev visiteret, fandt betjentene 29 gram hash, 1,9 gram skunk og en joint, som blev konfiskeret. Den 18-årige blev anholdt klokken 19.00 og sigtet for salg af stoffer, og efter en afhøring på politistationen blev han løsladt igen klokken 20.31.

SLAGELSE: Varetægtsfængslet efter grov vold
Fredag blev en 19-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han blev anholdt fredag klokken 9.21 og er sigtet for grov vold efter en episode den foregående lørdag. Her blev en bil stjålet i Jernbanegade i Slagelse, men ejeren opdagede tyveriet, som var i gang og forsøgte at forhindre det ved at række ind ad den åbne bildør. Men tyven accelererede og slæbte bilejeren – en 68-årig mand – flere meter efter bilen. Den 68-årige er indlagt på sygehuset til behandling for sine kvæstelser, men hans tilstand er ikke kritisk. Politiets efterforskning førte fredag frem til anholdelsen af den 19-årige, som blev varetægtsfængslet frem til den 7. august.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Antvorskov Alle Mandag klokken 10.30 Kontanter  
Slagelse Antvorskov Alle Mandag klokken 10.30 Smykker  
Korsør Lyshøj Søndag klokken 21.15 Tallerkener  
Skælskør Højåsen Fredag klokken 2.52 Ikke gjort op om der er stjålet noget  
Slagelse Østre Alle Mandag klokken 9.45-16.05 Ikke gjort op hvad der er stjålet  
Slagelse Kongelyset Mandag klokken 7.30 – lørdag klokken 11.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Korsør Storebæltsvej Mandag klokken 21.00 26-årig mand Narkokørsel. En 28-årig kvinde, der var med i bilen, havde 5 gram hash på sig, så hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Slagelse Ørnevej Mandag klokken 16.20 31-årig mand Narkokørsel
Slagelse Kalundborgvej Fredag klokken 9.30-9.45 Ingen sigtelser  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Boeslunde Byvej Mandag klokken 15.48-19.23 236 4 50 km/t 67 km/t
Slagelse Vestmotorvejen Søndag klokken 14.27-19.31 7137 100 90 km/t 126 km/t Et klip
Slagelse Vestmotorvejen Torsdag klokken 20.52 – fredag klokken 2.16 2717 65 110 km/t 163 km/t Fire klip
Korsør Svenstrup Strandvej Mandag klokken 16.38-18.15 33

 

Del gerne dette