Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/01/04 til 2021/01/12.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

KORSØR: Hjulspin og skældsord
Politiet standsede fredag klokken 20.19 en 22-årig mand fra Slagelse på Motalavej i Korsør. Han gav sin bil godt med gas og kørte med hjulspin, og da politiet standsede ham, blev han sigtet for generende kørsel. Det var han noget utilfreds med og sendte derfor en stribe skældsord mod betjentene. Derfor blev han også sigtet for fornærmelig tiltale.

SKÆLSKØR: Indbrud i lystbåde
Lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en hel del lystbåde, der lå i Skælskør Havn. Hvis du har set noget mistænkeligt i området ved havnen torsdag, fredag eller lørdag, så kontakt gerne politiet på 114.

SLAGELSE: Påvirket og uden kørekort
Lørdag klokken 23.44 skete et færdselsuheld på Korsørvej i Slagelse. En 29-årig mand fra Slagelse kom kørende i østlig retning, da han i forbindelse med en overhaling mistede herredømmet over sin bil og ramte en parkeret bil. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og det viste sig også, at den 29-årige var frakendt kørekortet. Da politibetjentene undersøgte bilen, fandt de en lommelygte, der var formet som et baseballbat, et kanonslag og en foldekniv. Politiet undersøgte også den 29-åriges bopæl, og her blev der fundet en pose med noget hvidt pulver, som viste sig at være amfetamin. Der var 100 gram, og den 29-årige blev herefter sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden, for overtrædelse af fyrværkeriloven, knivloven og våbenloven og sidst men ikke mindst for salg af ulovlige stoffer. Han blev fremstillet i grundlovsforhør i retten søndag, og her blev han varetægtsfængslet frem til den 25. januar.

KORSØR: Bil beslaglagt
I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet søndag klokken 17.10 en 48-årig mand fra Korsør, da han kom kørende i bil ad Grønlandsgangen i Korsør. Det viste sig, at han ikke havde gyldigt kørekort, og da det ikke var første gang, at det var sket, blev hans bil beslaglagt og han blev sigtet efter færdselsloven. Politibetjentene fandt desuden en skudsikker vest i bilen, og den blev også beslaglagt, da betjentene frygtede, at den kunne blive brugt til noget ulovligt.

KORSØR: Intet kørekort – ingen bil
Søndag klokken 18.25 blev en 48-årig mand standset, da han kom kørende i bil ad Skovvej i Korsør. Han var blevet frakendt retten til at køre bil, og da det ikke var første gang han overtrådte dette, blev hans bil beslaglagt og han blev sigtet efter færdselsloven.

SKÆLSKØR: Spritbilist sigtet for vold
Nytårsnat blev politiet kaldt til Næstvedvej i Skælskør, hvor en mand havde overfaldet tre tilfældigt forbipasserende med flere knytnæveslag. Efter volden havde gerningsmanden stillet sin bil på fortovet og var gået fra stedet. De tre, der blev overfaldet, var i alderen fra 19-22 år, og de blev bagefter undersøgt på skadestuen. En politipatrulje fandt på baggrund af et godt signalement frem til gerningsmanden kort efter. Det var en 24-årig mand fra Korsør, og han blev anholdt klokken 2.15 og sigtet for vold. Da han virkede fuld, blev han også sigtet for spirituskørsel, og fordi han ikke havde noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret. Da politibetjentene undersøgte hans bil, fandt de to krysantemumbomber i bagagerummet. Bomberne blev senere afhentet af forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, og den anholdte blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Han blev løsladt efter afhøring klokken 5.21.

SLAGELSE: Fem sigtet for hærværk i kælder
Nytårsaften klokken 20.44 fik politiet en anmeldelse om, at fem uvedkommende personer opholdt sig i kælderen under en af boligblokkende på Albert Ibsensvej. Da politiet kort efter ankom, var der godt tilrøget i kælderen, hvor betjentene fandt fem 15-årige drenge fra lokalområdet. Der var brudt fem kælderrum op, og der lå også adskillige tomme flasker i kælderen. De fem drenge blev alle sigtet for husfredskrænkelse og for hærværk.

SLAGELSE: Politiet tog fjernsynet med
Politiet fik fredag klokken 18.50 en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik fra en adresse på Ærøvej i Slagelse. På trods af flere advarsler fra politiet blev der ikke skruet ned, og derfor tog en patrulje ud til adressen og tog fjernsynet, hvorfra der blev spillet musik, med. En 45-årig mand fik en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen sammen med en besked om, at han kunne hente sit fjernsyn på politistationen dagen efter.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Havnevej Båd Fredag d. 8/1-21 kl. 23:59 – 9/1-21 kl. 12.20 En enkelt dåseøl
Skælskør Havnevej 8 både Lørdag kl. 13.49 Indbrud i 8 både – Stjålet redningsveste, våddragter, snorkeludstyr, lygte, støvsuger og kontanter
Slagelse Marievangsvej Hus Søndag klokken 10.00 – onsdag klokken 10.00 Pung med personlige papirer
Slagelse Smedegade Hus Mandag klokken 23.30 – tirsdag klokken 03.15 Pung, vodka, cigaretter og nøgler
Slagelse Kildegården Hus Torsdag klokken 17.00 – fredag klokken 02.00 Pengeskab med kontanter, smykker og personlige papirer
Slagelse Skovmosevej Hus Fredag klokken 03.00 – 12.00 Jakke og bilnøgler
Slagelse Karolinevej Hus Lørdag klokken 23.54 Lampe

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Mandag kl. 14.00 – 20.30 3 sager i alt. 1 sigtet for manglende brug af sikkerhedssele, 1 sigtet for spirituskørsel og 1 for overtrædelse af hastighedsgrænsen.
Korsør Tårnborgvej Mandag kl. 14.15 – 17.00 3 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon.
Slagelse Ukendt Mandag kl. 18.45 – 20.00 2 blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon.
Slagelse Smedegade Torsdag klokken 15.45 – 16.00 10 biler kontrolleret: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Slagelse Holbækvej Torsdag klokken 09.50 – 10.57 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen og en for at køre så hurtigt, at det giver klip i kørekortet
Slagelse Torsdag klokken 10.57 – 12.30 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, en for kørsel uden førerret og bilejeren blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Storebæltsbroerne Fredag kl. 06.54 – 13.15 3235 21 110 km/t 155 km/t 1 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 10.01 – 12.00 478 1 60 km/t 85 km/t 1 klip
Korsør Storebæltsbroerne Torsdag klokken 10.24 – 16.24 4794 39 110 km/t 143 km/t
Dalmose Skælskørvej Onsdag klokken 11.55 – 14.58 177 5 60 km/t 87 km/t 2 klip
Slagelse Vestre Ringgade Onsdag klokken 10.28 – 16.45 1251 42 50 km/t 98 km/t 1 betinget frakendelse
Skælskør Carl Medingsvej Tirsdag klokken 10.16 – 12.00 139
Dalmose Hovedgaden Mandag klokken 12.12 – 14.12 81 17 40 km/t 64 km/t 3 klip
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 09.14 – 10.15 214 6 50 km/t 67 km/t
Korsør Revvej Mandag klokken 10.42 – 12 57 0 50 km/t
Korsør Storebæltsbroerne Mandag klokken 12.22 – 16.30 2062 38 110 km/t 166 km/t 1 klip og 1 betinget frakendelse
Slagelse Skælskørvej Mandag klokken 07.06 – 13.30 773 36 50 km/t 72 km/t 2 klip
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 10.21 – 16.25 3568 42 110 km/t 157 km/t 3 klip
Skælskør Sorø Landevej Onsdag klokken 10.00 – 13.15 279 2 50 km/t 67 km/t
Slagelse Skælskør Landevej Onsdag klokken 06.50 – 09.35 183 1 70 km/t 110 km/t
Slagelse Sdr. Ringgade Onsdag klokken 13.06 – 14.30 532 1 60 km/t 73 km/t