Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2026/08/17 til 2026/08/25.

KORSØR: 85-årig kvinde udsat for bedrageri
Politiet fik tirsdag eftermiddag en anmeldelse fra en 85-årig kvinde fra Korsør, der havde været udsat for et bedrageri. Kvinden var midt på dagen blevet ringet op fra “banken”, og vedkommende overbeviste i en længere samtale kvinden om, at der var problemer med hendes dankort. Derefter sendte “banken” en medarbejder, som afhentede kvindens kort, og kort efter blev der hævet kontanter på kortet i en hæveautomat i Slagelse. Politiet har optaget anmeldelsen som bedrageri.

SKÆLSKØR: Stjal nakkefileter og sokker
En udenlandsk 56-årig mand gik i lørdags klokken 16.30 ind i et supermarked på Carl Medingsvej i Skælskør, hvor han fyldte sin rygsæk med otte nakkefileter og tre pakker sokker. Da han gik igennem kassen, betalte han imidlertid kun for en pose flæskesvær. Men personalet på stedet havde gennemskuet den 56-årige, som de fik tilbageholdt. Politiet blev tilkaldt, og den 56-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Sagen er nu forelagt Udlændingestyrelsen.

SKÆLSKØR: Udvist efter butikstyveri
En udenlandsk 56-årig mand gik i lørdags klokken 16.30 ind i et supermarked på Carl Medingsvej i Skælskør, hvor han fyldte sin rygsæk med otte nakkefileter og tre pakker sokker. Da han gik igennem kassen, betalte han imidlertid kun for en pose flæskesvær. Men personalet på stedet havde gennemskuet den 56-årige, som de fik tilbageholdt. Politiet blev tilkaldt, og den 56-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Mandag blev den 56-årige udvist fra Danmark og fik et indrejseforbud, der gælder i to år.

SLAGELSE: 31-årig sigtet for butikstyveri
Politiet fik mandag klokken 13.24 en anmeldelse fra en dagligvareforretning i Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en kvinde, der var mistænkt for butikstyveri. Det var en 31-årig kvinde fra byen, og i første omgang blev der fundet varer for 683 kroner, som hun ikke havde betalt for. Da hun blev visiteret, blev der fundet tøj til en værdi af 1.584 kroner fra en anden forretning, som der heller ikke var betalt for. Den 31-årige blev sigtet for butikstyveri.

SLAGELSE: Anholdt efter forsøg på biltyveri
En 55-årig mand fra Slagelse blev søndag klokken 23.45 anholdt i Rytterstaldstræde i Slagelse. Kort forinden havde politiet fået en anmeldelse om, at der luskede en mistænkelig mand omkring på en p-plads i området, og han rykkede i bilernes håndtag. Klokken 23.45 anholdt en 55-årig mand på stedet. Han havde forskellige stykker værktøj med sig, og der var en rude i en varebil, der var knust. Han blev sigtet for forsøg på tyveri og taget med til politistationen. Den 55-årige blev løsladt igen senere på natten.

SLAGELSE: Havde hash på sig
Et par betjente patruljerede fredag aften klokken 22.14 i området ved Bredegade i Slagelse. Her traf de en 19-årig mand fra byen, der lå på en bænk. Ved en nærmere undersøgelse af ham, viste det sig, han havde hash på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Sad på politibilen
En politipatrulje var natten til lørdag i centrum af Slagelse, og da betjentene på et tidspunkt havde været væk fra den parkerede politibil, sad der en mand på kølerhjelmen, da de returnerede. Det var en ung mand, som imidlertid ikke ville oplyse navn og fødselsdag til politiet. Derfor blev han anholdt klokken 1.21 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, og her kom hans identitet frem: Det var en 20-årig mand fra byen, og herefter blev han løsladt igen. Han står nu til en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.

SLAGELSE: Sparkede til tre biler – sigtet for hærværk
Fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand gik rundt på Holbækvej i Slagelse og var noget voldsom og opfarende. Han havde bl.a. sparket til tre biler, som alle havde fået skader. En politipatrulje blev tilkaldt, og manden – der er 48 år og fra byen – blev sigtet for hærværk.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Møllegårdsparken Torsdag kl. 22.00 – fredag kl. 03.30 Kontanter  
Slagelse Stillingevej Fredag midnat – lørdag midnat Værktøj  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Drøsselbjergvej Mandag klokken 13.45-14.45 42 3 40 km/t 61 km/t Et klip
Slagelse Holmstrupvej Mandag klokken 17.29-19.00 185
Slagelse Kongsmarkvej, Kirke Stillinge Mandag klokken 13.30-16.30 3 40 km/t 55 km/t
Korsør Vestmotorvejen Lørdag kl. 13.25 – 19.00 8643 111 90 133 1 klip
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.24 – 19.20 9513 91 90
Slagelse Bildsøvej, Kirke Stillinge Mandag klokken 6.53-11.00 265 14 50 km/t 79 km/t Seks klip
Slagelse Holmstrupvej Mandag klokken 11.46-13.00 159 1 50 km/t 62 km/t
Rude Næstved Landevej, Venslev Fredag klokken 7.18-10.18 285 1 60 km/t 75 km/t
Slagelse Bildsøvej, Kirke Stillinge Fredag klokken 6.59-10.20 219 9 50 km/t 81 km/t Fire kli8p

 

Del gerne dette