Nimmer nutten, gamle Ole og smør 40.
Det er helt traditionelt banko – og dog, for indimellem numrene er der historier fra besættelsestidens Slagelse.
Hør for eksempel om den lokale modstandsbevægelse, om mørklægning og rationering, om alsang og beskyttelsesrum. De små historier bliver akkompagneret af originale ting og fotografier fra perioden 1940-45.
Der er præmier til den første hele række og den første hele plade.
Efter bankospillet er der mulighed for at se udstillingen ’Skyggekrigerne – Vestsjællands hemmelige modstandskamp’ i eget tempo.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside til torsdag den 24. september kl. 10.30-11.30 på Slagelse Museum.
Bankospillet er desværre ikke velegnet til gangbesværede. Det finder sted på 1. sal uden adgang til elevator.

Dato: 24-09-2026
Sted: Slagelse Museum




















