De fleste børn kender eventyret om kongedatteren Snehvide, hvis hud er hvid som sne, læber røde som blod og med hår så sort som ibenholt. Det er som udgangspunkt en barsk historie. Snehvides smukke udseende bliver så stor en udfordring for hendes onde stedmor, at det er tæt på at koste steddatteren livet.

Men så galt går det som bekendt ikke, heller ikke i denne forestilling for de lidt større børn, hvor Teater Lux har bearbejdet det barske eventyr til en forestilling, der tit vender gys til grin, og hvor alle roller spilles af to sortklædte herrer – der overbevisende kæmper om at være både jaloux den smukkeste i verden!

Det er lørdag den 19. september klokken 11.00, I kan komme i teateret på Slagelse Bibliotek. Alle skal have billet, og de er gratis, de skal blot hentes på forhånd på slagelsebib.dk

Forestillingen er for børn i alderen 5-10 år og deres voksne, og der er godbidder for både børn og voksne, i denne opsætning, hvor man også skal lægge mærke til den altomsluttende lydscenografi.

 

Dato: 19-09-2026
Sted: Slagelse Bibliotek

Del gerne dette