Hvordan skaber vi en stærkere kommune, med flere unge i uddannelse, og færre mennesker på kanten af fællesskabet?
Af Troels Brandt
Medlem af Familie, Børne og uddannelsesudvalget
Indvalgt for de Radikale i Slagelse byråd
Mandag eftermiddag pegede, Rasmus Meyer, fra Trivselskommissionen på en række centrale pointer under besøget på Nordskolen i Slagelse by. Pointer, som bør få betydning for den måde, vi tænker børne- og ungepolitik på i fremtiden.
Et af de vigtigste pædagogiske potentialer handler om socialisering og karakterdannelse. Vi skal turde genopdage betydningen af, at børn ikke alene skal lære fag – de skal også lære at være mennesker i fællesskaber. Faglighed handler ikke alene om standpunktet i matematik eller dansk. Det handler i lige så høj grad om at kunne begå sig blandt andre mennesker.
At kunne indordne sig. Udskyde egne behov. Forstå vigtigheden af kompromiser. Give plads til andre. Tage ansvar for fællesskabet. Det er ikke gammeldags dyder. Det er helt afgørende kompetencer i et moderne samfund. De professionelle voksne skal vise vejen, og vi politikere skal understøtte dem – blandt andet i den børne- og ungepolitik, som nu skal justeres i det nye udvalg.
Sproget spiller også en central rolle. Den måde, vi taler med børn og unge på, er med til at forme deres forståelse af verden og deres plads i den. Derfor kræver det både pædagogik og tydelig kommunikation, at skabe forståelse for den fælles virkelighed, de fælles vilkår og de fælles spilleregler.
For alle kan ikke altid få det præcis, som de selv ønsker. Netop derfor bliver daginstitutionen, skolen og fritidslivet små øvesamfund. Her kan børn og unge træne de færdigheder, som senere gør dem i stand til at indgå i uddannelse, arbejdsliv og demokratiske fællesskaber – og opleve, at de hører til.
På den store politiske klinge handler det i virkeligheden om at udvikle samfundskontrakten. Lykkes vi med den opgave, vil flere mennesker senere i livet stille sig til rådighed for andre – som frivillige, som aktive medborgere og som mennesker, der tager ansvar. Fordi de fra barnsben har lært, at der findes noget større end dem selv. Og fordi de personligt har erfaret, at det giver mening, anerkendelse og fællesskab at hjælpe andre.
