Automobilforhandler Gustav Kjerulff startede som cykelforhandler i Hvalsø og flyttede efterfølgende til Ringsted. Grosserer Lystrup solgte Nytorv 8 til Gustav Kjerulff, og den 21. februar 1921 åbnede han sin automobilforretning på Nytorv 8 i Slagelse.

I starten blev der solgt FORD biler, og i 1927 blev Ford udskiftet med Chevrolet biler. Gustav Kjerulff havde grundet dygtighed, sparsommelig og arbejdsomhed skabt den dengang store bilforretning, der både omfattede person- og busser og lastbiler. Under 2. Verdenskrig gik bilsalget i stå, og de berømte kakkelovne blev monteret på bilerne, og det var netop gasgeneratorerne, der holdt hjulene i gang takket være dygtige personer i bilbranchen.

I årene 1932 – 1934 drev Gustav Kjerulff og bilforretning med Marius Geertsen i Ringsted under navnet Geertsen & Kjerulff. Gustav Kjerulff boede med sin kone Alma i lejligheden ovenpå forretningen på Nytorv 8 i Slagelse. I lejligheden ved siden af boede værkfører Arne og hans hustru Åse og deres lille datter Jette.

Arne Kjerulffs bror Poul Erik Kjerulff kom ind i firmaet i 1937, og Arne Kjerulff blev værkfører i 1950. Gustav Kjerulff døde i 1964, og firmaet blev omdannet til et aktieselskab, og ledelsen bestod indtil 1970 af Arne og Poul Erik Kjerulff og bogholder Aage Andersen, som døde dette år. Nytorv var blevet bygget om nogle gange, men efterhånden var der store pladsproblemer, og firmaet købte kontant en 12000 m2 stor grund af Slagelse Kommune på Sverigesvej i Slagelse for kr. 64200,-.

Den 17. december 1965 blev det nye store værksted indviet, og i 1975 flyttede bilsalg og pladeværksted også på Sverigesvej , da den nuværende Gågade i Slagelse Centrum var blevet etableret. Langes Gård ligger i dag, hvor værkstedet og pladeafdelingen lå og søstrene Grene har i dag forretning i Nytorv 8 med de 2 store vinduer, hvor der blev udstillet biler.

Gustav Kjerulff havde ingen tålmodighed, og historien fortæller, at når færgetrækket kom ad Hovedvejen Korsør – København, som dengang gik hen over Nytorv. Gustav Kjerulff kunne holde i flere minutter i sin sorte flotte Buick 1935 model, indtil han sagde, ” Alle har så travlt”, og så kørte han bare ud i trafikken med fare for liv og lemmer. Historien fortæller også, at hele Europa-trafikken i 50erne blev ledt ind igennem værkstedet, da der var sket en stor ulykke på det smalleste sted på Fisketorvet. Trafikken blev ledt fra Bredegade via Lille Fruegade ind gennem portene til Kjerulff `s værksted. Derfra ud på Nytorv igen og mod København ad Smedegade. Den dag blev der ikke lavet meget på værkstedet, og der var masser af bilos fra de mange biler.

I slutningen af 70’erne kom Niels Henrik Kjerulff og Torben Kjerulff ind i firmaets ledelse. Niels Henrik Kjerulff døde i 1985 og hans far Poul Erik Kjerulff døde i 1994. Arne Kjerulff døde i 2008 efter et langt og godt liv i Autobranchen. I dag består ledelsen af Jette og Torben Kjerulff sammen med Annette og Søren Blumow, som der er påbegyndt generationsskifte med. Jens Engborg er firmaets bestyrelsesformand.

I firmaets 100 årige historie har der været forhandlet følgende mærker: Ford, Chevrolet, Buick, Vauxhall, Bedford, Opel, Citroën og MAN.

Det levende bilhus på Sverigesvej i 2021

Siden 2002 har Kjerulff A/S været KIA forhandler, som er et bilmærke i rivende udvikling indenfor Plug-in hybrid og El-biler, og der er mange nye el-biler på vej. KIA er det eneste bilmærke med 7 års fabriksgaranti. Kjerulff A/S har de sidste 10 år foretaget en gennemgribende renoveringer af hele forretningen, så den er gearet til fremtidens udfordringer. På værkstedet er der også investeret i det nyeste tekniske udstyr til bl.a. El-biler og Plug-in hybrid biler. Seneste bilmodel er den nye el-bil KIA EV6

I 2021 er sælgerkontorerne blevet moderniseret sammen med firmaets KIA Lounge, som er fælles venterum for værkstedskunder og salgsafdelingen. Kjerulff A/S har igennem de mange år altid haft et godt og stabilt team af gode medarbejdere, som firmaet altid har sat stor pris på. I løbet af de mange årtier er der også fejret mange medarbejder jubilæer. Kjerulff A/S passer stadig godt på sine medarbejdere og kunder og fastholder tidligere Corona anbefalinger med håndsprit, holde afstand m.m, og der afholdes jævnligt sociale arrangementer for alle firmaets medarbejdere.
I salgsudstillingen vises deri hele jubilæumsåret fotos og udklip fra firmaets 100 årige historie, og mange har allerede kommenteret de sjove fotos og tegninger m.m.

Firmaet er i gang med et generationsskifte med firmaets regnskabschef Annette Blumow og salgsdirektør Søren Blumow. Jette og Torben Kjerulff har sidste arbejdsdag i firmaet den 31.12.2028.

Kjerulff A/S præsenterede i weekenden den 20.-21. november den nye KIA El-bil EV6 . I denne weekend kunne man også opleve EV6 GT-Line. Det var også muligt at opleve alle de andre KIA modeller, og mange er til omgående levering. En kaffevogn serverede lækker friskbrygget italiensk , og en Pandekagevogn lavede masser af lækre pandekager i hele weekenden. Albin Hagmayer spillede dejlig musik begge dag.

Den nye KIA EV6 koster fra kr. 325000,- og topmodellen EV6 GT med 4-hjulstræk og 585 HK og 0-100 km/t på 3,5 sek. koster kr. 499900,-. Long Range modellen fra kr. 350000,- med 229 HK har en 77,4 kWh- batteripakke og har en rækkevidde på 528 km på en opladning. EV6 har en anhængervægt på 1600 kg. 1900 kunder har pre-ordred en EV6, og 9000 personer har Pre-booked en prøvekørsel, og der er fuld gang i afviklingen af de mange prøvekørsler. En del af plastikken indvendig er genbrugsplast – svarende til 111 plastflasker. Med en hurtiglader er det muligt at oplade 100 km kørsel på 4,5 min.

Kjerulff A/S på Sverigesvej i Slagelse har igennem 100 år brugt mottoet: En aftale er en aftale
Dette motto praktiseres stadig den dag i dag i det levende bilhus i Slagelse.

Foto: ABW

Foto: JTL