I lørdags var politikere, borgere og fagfolk samlet i hele fem timer for at drøfte retssikkerhed i Slagelse Kommune. Det var med særligt fokus på at løfte kvaliteten af sagsbehandlingen i sager om anbringelser af børn og unge.

Det var pårørendeforeningen “Retssikkerhed for familier” der var vært for dialogmødet, hvor de havde samlet et panel af politikere og fagfolk, der sad side om side foran mødedeltagerne. Udover byrådsmedlemmerne Christopher Trung (C) og Helle Dalsgaard (F) som næstformand i Socialudvalget, bestod panelet af psykolog Henry Drøscher, advokatfuldmægtig Christina Wandel fra Advodan og familiebehandler Laila Lundshøj.

“Vi skal spille de ansatte så gode som muligt, for det er både et opslidende og ualmindeligt vanskeligt område at være ansat i som sagsbehandler. Det skyldes de mange krav til sagsbehandlingen, hvor sagerne ofte er yderst komplicerede. Det kræver også en særligt fagligt stærk ledelse, der kan løfte de ansatte.” understreger Christopher Trung fra Det Konservative Folkeparti, inden han fortsætter:
“Jeg noterede mig de mange input der kom fra de pårørende og fra fagfolkene, som i bund og grund var meget enige. Jeg har været opmærksom på de her udfordringer i rigtig lang tid efterhånden, og derfor var det rigtig godt med det her møde, hvor andre politikere også fik mulighed for at blive klædt på. Som bekendt er der en proces i gang med styrkede unge området, og det bliver vigtigt at følge op på ledelseskompetencer i Slagelse Kommune på børn & unge om dette.” siger han. Helle Dalsgård fra SF deltog i mødet i lørdags som næstformand for Socialudvalget i Slagelse. Der er fokus på området og i Socialudvalget bliver de løbende orienteret om situationen i B og U forvaltningen. Det er mit håb at mødet kan være med til at kommunikationen mellem familier og forvaltningen opleves bedre ytre Helle Dalsgaard. “Vi vil alle gerne være superforældre. Det er vigtigt at de der har brug for det får den nødvendige hjælp. Det er så vigtigt at børn vokser op i trygge rammer så de kan udvikle sig til harmoniske mennesker”: udtalte Helle Dalsgaard efter dialog mødet. For som politiker er det vores opgave at sikre bedst mulige arbejdsvilkår for de mange medarbejdere i vores B og U afdeling understregede Helle Dalsgaard.

Dialogmødet foregik i Slagelse, hvor hele byrådet var inviteret med.

“Selvom det desværre var ganske få af byrådets medlemmer der deltog, så er vi glade for den opbakning det fik. Vi er et skridt videre, for dialogen er vejen frem. Politikerne fra Socialudvalget fik en del input med på vejen, hvor der var flere af punkterne hvor de alle var med på at tage det op. Så det ser vi frem til.” siger Dorte E. Jensen fra pårørendeforeningen Retssikkerhed for familier.

Der findes ingen dårlige forældre

Det var med de ord at familiebehandler Laila Lundshøj indledte sit oplæg om sine erfaringer som familiebehandler, hvor det blandt andet blev konstateret at der ikke er nogen der føder et barn med den intention om at være dårlige forældre.

“Hvis man som forældre lige mangler nogle kompetencer i at kunne klare forældreopgaven, så er det dér hvor der bør sættes ind med hjælp til at forældrene kan opnå denne kompetence, i stedet for nærmest at erklære dem som uegnede. Hvis man begyndte at se i et perspektiv hvor hele familien var med, i stedet for at det kun handlede om barnet, tror jeg at man vil nå langt bedre resultater.” siger Anette Woetmann, der er bestyrelsesmedlem i pårørendeforeningen.

Foto: ABW