2015 nærmer sig med hastige skridt, og det vil de fleste selvfølgelig gerne markere med manér; her får du overblik over steder, hvor det er muligt at købe fyrværkeri og andet festligt tilbehør til den festlige aften.

Showtech Slagelse, Ndr. Ringgade 20, 4200 Slagelse:
Hos Showtech har man gjort det til en oplevelse at handle fyrværkeri – her tilbydes der både popcorn og varme drikke, mens man går rundt og kigger på udvalget af fyrværkeri. Showtech har professionelle medarbejdere, der alle er i stand til at rådgive om fyrværkeriet. Der er udlevering af fyrværkeriet på stedet, og man skal derfor ikke ud og køre for at hente sit fyrværkeri.

Bombebrian, Kalundborgvej 86a, 4200 Slagelse:
Bombebrian er oprettet som en nebengesjæft til VVS-eksperten, der har importeret fyrværkeri igennem en dansk fyrværkeriimportør. For importørerne af fyrværkeriet er det af afgørende betydning, at kvaliteten er i orden, hvorfor man også typisk tester de enkelte produkter et utal af gange for at sikre sig den optimale kvalitet; og dermed også minimerer risikoen ved fyrværkeriet betydeligt.

T-Hansen, Japanvej 11, 4200 Slagelse:
Hvert eneste år sender T-Hansen en række fyrværkere til Kina for at designe årets flotteste nytårsfyrværkeri. Det betyder også, at T-Hansen fra starten har haft en finger med i sikkerhed og lign., for dermed at have sikret CE- eller SIK-mærket på samtlige produkter.

Jem & Fix, Kinavej 3, 4200 Slagelse:
Hos jem & fix findes strengt taget alt hvad hjertet kan begære, hvad enten man er til store knald, flotte lys eller sjove mønstre. Jem & fix har sammensat deres bud på nytårskrudt sådan, at det måtte passe til samtlige behov. Hos jem & fix betyder sikkerhed ufatteligt meget, hvorfor der også er gode tilbud på sikkerhedsudstyr såsom briller o. lign.

Harald Nyborg, Japanvej 8, 4200 Slagelse:
Hos Harald Nyborg kan man sagtens finde lige det fyrværkeri, der vil irritere naboen over, at det du har valgt er både flottere og større end hans, og tilmed i en prisvenlig klasse. Fyrværkerisortimentet er vældig bredt, og dækker over batterier, raketter eller sågar samlede familiepakker, der alt sammen vil være med til at gøre aftenen fantastisk festlig.

Silvan, Nordvej 1, 4200 Slagelse:
Hos Silvan har de samlet alt, hvad en god nytårsfest måtte indebære – om det er de store batterier, de voldsomme raketter eller bordbomberne til spisebordet, så findes det i Silvan. Sikkerheden er meget vigtig for Silvan, og derfor er der ved alt fyrværkeriet lagt udførligt beskrevet betjeningsvejledninger.

Bilka Slagelse, Idagårdsvej 1, 4200 Slagelse:
I alle Bilkas varehuse er det fra d. 20. december muligt at rekvirere årets festlige indslag, om det drejer sig om fyrværkeri eller simpelt nytårsudstyr såsom hatte eller andet gøgl.

Så der er rig mulighed for at anskaffe sig årets brag til nytårsfesten. Byportalen ønsker alle et rigtigt godt nytår!

/Theis Schønning