Venstre i Slagelse Kommune gentager i oktober de sidste års succes med en rundtur i kommunen, hvor borgere får mulighed for at møde byrådsmedlemmer og kandidater til kommunalvalget og tale om årets budget.
Formålet med turen er at skabe en åben dialog med borgerne, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og drøfte aktuelle temaer i kommunens udvikling samt det vedtagende budget. Venstre ønsker at være til stede i alle hjørner af kommunen, ikke kun i de større byer, men også i de mindre lokalsamfund.
I år vil samtalerne blandt andet handle om det nye budgetforlig og den generelle økonomi i Slagelse Kommune. Venstre ønsker at forklare de prioriteringer, der er truffet, men også at lytte til borgernes oplevelser og bekymringer.
Rundturen finder sted over flere dage i perioden 7.–11. oktober, hvor kandidater og byrådsmedlemmer vil være til stede forskellige steder i kommunen.
Program for Venstres tur
- oktober
16.00 – 16.45: Spar Svenstrup
17.00 – 18.00: Stillinge Str. (Min Købmand) - oktober
16.00 – 17.00: Bisserup (Brugsen) - oktober
14.00 – 14.45: Flakkebjerg (Brugsen)
15.00 – 15.45: Dalmose (Brugsen)
16.00 – 16.45: Sørbymagle (Brugsen) - oktober
13.30 – 14.15: Vestermose Skole
14.30 – 15.15: Slot Bjergby (Rema)
15.30 – 16.15: Vemmelev (Brugsen)
17.30 – 18.30: Korsør (Solens Plads) - oktober
10.30 – 11.30: Slagelse (Nytorv)
11.45 – 13.00: Skælskør (Brugsen)
Invitation til borgerne
Alle borgere i Slagelse Kommune er velkomne til at deltage og benytte muligheden for at møde Venstres lokale byrådsmedlemmer og kandidater. Det er en chance for at stille spørgsmål direkte, komme med input til arbejdet i byrådet og drøfte de udfordringer og muligheder, der præger både lokalsamfundene og kommunen som helhed.
Med arrangementerne ønsker Venstre at skabe nærhed og åbenhed i den politiske proces og at være til stede, hvor borgerne er i hverdagen.
























