Begivenheder

Andre nyheder

Pressefoto

Søg tilskud til din forening fra lokalforeningspuljen til friluftsliv

Det er nu muligt for lokale foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer at søge om tilskud til at styrke foreningens arbejde med friluftsliv. Lokalforeningspuljen uddeler i alt 2,7 millioner kroner, og fristen for at søge er 17. maj 2024.

28. marts 2024
Foto: ABW

God Påske

Dit Slagelse ønsker vores læsere og partnere en God Påske med masser af solskin og chokolade.
Redaktionen er tilbage ved indbakken tirsdag den 2. april. Send som altid jeres opslag til vores mail.

27. marts 2024
Nyt stort naturområde ved Storebæltsbroen

Nyt stort naturområde ved Storebæltsbroen

Et nyt, stort naturområde skal byde velkommen til Sjælland, lige der hvor Storebæltsforbindelsen går i land ved Korsør. Den Danske Naturfond og Slagelse Kommune investerer 57 mio. kr. i opkøb af jord og udvikling af en grøn infrastruktur omkring Korsør og Storebæltsbroen.
Naturområdet bliver på 260 ha og inviterer på naturoplevelser til lokale borgere, turister og de mange millioner rejsende, som tager turen på tværs af landet med tog eller bil. Det bliver et af Sjællands største naturgenopretningsprojekter.

27. marts 2024
Politirapporten fra 2024-03-18

Politirapporten fra 2024-03-18

En 21-årig udenlandsk mand blev tidligt søndag morgen anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det skete, efter en politipatrulje havde set ham stå og tisse i Skovsøgade i Slagelse, og da han var færdig, tog han fat i en anden mand, som han tydeligvis forsøgte at komme op at slås med. Slagsmålet blev dog ikke til noget, da betjentene lagde sig imellem, og det fik den 21-årige til at komme med en stribe lidet flatterende udtryk om politifolkene. Den 21-årige var både ophidset og fuld, og for at få ro på stedet blev han taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen søndag klokken 9.15. Han står nu til en bøde på 4.000 kroner.

27. marts 2024
Smukt!

Smukt!

1000 tak til Jim Hansen for det pragtfulde foto af Slagelse, ved hjælp af en Mavic mini 3 Pro-drone.

26. marts 2024
Foto: ABW

Omvisninger i Kongegaardens to udstillinger

Kongegaarden i Korsør inviterer til kunstfaglig omvisning i deres to aktuelle udstillinger Double // 7+12 skulpturer og Odalisken torsdag 4. april kl. 16-17.
Bliv lidt klogere på den aktuelle samtidskunst, og især hvordan professionelle billedkunstnere tænker og skaber kunst i forhold til stedet og i forbindelse med et givent tema.

26. marts 2024
Gratis foredrag om demens

Gratis foredrag om demens

Pårørendeforeningen, Ældre Rådet og Slagelse Kommune inviterer til foredrag.
Kom og hør 59-årige journalist Lene Petersens rørende og inspirerende foredrag om hendes far, som tager afsæt i de ”klummer” hun skriver til Faglige Seniorers Nyhedsbreve.
Lene håber, at tilhørerne finder inspiration til, hvordan de som pårørende kan leve med en dement. Forhåbentligt kan foredraget give nogle perspektiver og idéer, som måske kan være til inspiration for andre. Der bliver lagt op til udveksling af erfaringer og debat.

25. marts 2024
Foto: Sydvestsjællands Kloakservice

Sydvestsjællands Kloakservice A/S søger medarbejder

Sydvestsjællands Kloakservice A/S søger en kollega til at indgå i deres team af erfarne folk som sætter en ære i deres arbejde og servicen til kunden.
Hvis du har erfaring i faget, byder de dig velkommen med åbne arme. Hvis ikke, så er de klar til at lære dig op.

25. marts 2024
Kreativ løsning med opdeling af landbrugsejendom førte til hurtigt salg

Kreativ løsning med opdeling af landbrugsejendom førte til hurtigt salg

Landbrugsejendommen ‘Gothenborg’ i Hallelev, lidt nord for Slagelse, havde været til salg i et stykke tid. Så der var brug for en anden tilgang til opgaven, da EDC Landbrug Poul Erik Bech overtog sagen fra en anden ejendomsmægler. Løsningen blev, at landbrugsejendommen med et fritliggende stuehus indrettet med to selvstændige lejligheder og et samlet grundareal på 32,49 ha, netop er solgt i to bidder. Den samlede pris blev på knap 11 mio. kr., som er mere end landbrugsejendommen i første omgang var sat til salg for.

25. marts 2024
Foto: ABW

Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik

Fire nyskabende projekter, blandt andet shuttlebusser og udvidet brug af Flextrafik, skal få flere passagerer i den kollektive trafik i Region Sjælland. Regionens politikere er klar med 13 millioner kroner i støtte til projekterne, som også har til formål udvikle og udrulle nye kollektive mobilitetsløsninger, særligt i landområderne.

25. marts 2024
Slagelse Museum fejrer fødselsdag for H.C. Andersen. Foto: ukendt fotograf

H.C. Andersens fødselsdag med kakao og eventyr

Til fødselsdagen på Slagelse Museum fortæller Gitte Stolberg i historisk dragt to eventyr af H.C. Andersen og inddrager børn og voksne i fortællingen. Hun indleder med en kort historie om H. C. Andersens tid i Slagelse, hvor han gik i skole i 4 år. På hans tid har det ikke været almindeligt at holde børnefødselsdag. Han ville helt sikkert have elsket det. Vi slutter af med kakao, boller og flag.

24. marts 2024
Generelt er antallet af rotteanmeldelser på Vestsjælland faldet over de seneste år. GF Forsikring opfordrer dog til fortsat at være på vagt over for de ubudne gæster (Foto: Colourbox)

Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej

Nye tal viser, at antallet af rotteanmeldelser falder på Vestsjælland. Men trods den positive udvikling advarer det medlemsejede GF Forsikring imod helt at glemme de ubudne gæster.

24. marts 2024
Pressefoto

Rundt om Vikingernes runer på Trelleborg i påsken

Leder du efter en sjov og anderledes oplevelse til dig og din familie i påsken i år? Besøg Vikingeborgen Trelleborg og tag på en spændende rejse tilbage til vikingetiden. I år vil påskeaktiviteterne have fokus på fortællingen om vikingernes runer

23. marts 2024
MIG & MIN BY – Besøg Slagelse Museum i Påsken

MIG & MIN BY – Besøg Slagelse Museum i Påsken

Kravl igennem Slagelses kloaker og undersøg hvad arkæologerne har fundet dernede under brostenene. Du kan også servere pølser for din bedstefar på torvet eller bygge et urværk ud af farvestrålende ”bolchetandhjul” i butikken. Måske har du mere lyst til at kravle op i Skygningernes sardindåse seng og slappe af, mens mor læser højt fra historien om Skygningerne. Mulighederne er mange i MIG & MIN BY, hvor du kan gå på opdagelse i Slagelses historie blandet med børnebogsforfatter og illustrator Rasmus Bregnhøis fantasifulde univers.

22. marts 2024
Påskeglæde

Påskeglæde

MØLLER i mejeriet – kunstgalleri har åbent alle påskens helligdage 10-16.
Påsken er ensbetydende med fridage for de fleste, og kunstgalleriet i Kirke Stillinge har naturligvis åbent.
Oplev den nye særudstilling med Kai Glad – Glade malerier. Kunstneren fortolker hverdagen med et tvist og masser af humor.

22. marts 2024
Stort tillykke Vagn!

Stort tillykke Vagn!

Vagn Hansen med et handicap på 24,5 fra Korsør Golf Klub kunne tirsdag den 19. marts 2024 notere sig for sit første HOLE IN ONE i Korsør Golf Klub – Vagn har været medlem siden maj 2012.

22. marts 2024
Foto: ABW

AffaldPlus’ påskekonkurrence

I årets påskekonkurrence kan du blive klogere på fem forskellige affaldstyper – lær om, hvor de skal afleveres på genbrugspladsen, og hvad der sker med dem efterfølgende.
Påskekonkurrencen kører til og med den 3. april 2024. AffaldPlus trækker en vinder af to biografbilletter i uge 14.

22. marts 2024
Den hyggeligste garnbutik på hjul

Den hyggeligste garnbutik på hjul

Lige om lidt er det påske. Er du en af de heldige, der har fri og får mere tid til håndarbejde?
Har du brug for inspiration til dit næste projekt? Så kom og SE & MÆRK garnet hos Garn på hjul.
Den mobile garnbutik har faste salgssteder i Dianalund, Sorø, Slagelse, Korsør og Skælskør.

22. marts 2024
Formand Jørn C. Nielsen, Slagelse Idræts Råd

Vi skal være stolte

“Vi har grund til at være stolte i Slagelse kommune over, at vi faktisk i den grad har været rollemodel for landets øvrige kommuner på det felt og hvor vi i dag har 21 partnerskaber med både dagtilbud og skolerne i Slagelse kommune, men også når vi taler om Get2Sport og det særlige projekt Fun2Move. En stor glæde at kunne fornemme den kæmpeaktivitet som I idrætsforeninger tager på jer som en vigtig samfundsopgave – jeg er stolt på idrættens vegne og I skal have en kæmpe tak,” sagde Jørn C. Nielsen overfor de fremmødte idrætsforeninger.

21. marts 2024
Pressefoto SIR - fra venstre:

Valdemar Bjerre Vestbjerg, SSk Waterpolo - Matilde Johansen, Slagelse Bokse klub - Sara Ingevold, B73 - Maria Gandrup Nygaard, Svøm Slagelse Korsør og Clara Hedwall, Slagelse American Football samt formand Jørn C. Nielsen, Slagelse Idræts Råd

Fem nye udnævnt idrætsambassadører

For at understøtte interessen for idræt og fremme nye medlemmer i idrætsforeningerne, har Slagelse Idræts Råd udnævnt rollemodeller i form af idrætsambassadører.

21. marts 2024