Udsatte unge på Møn, et værested på Stevns og en tur for udviklingshæmmede håndboldspillere fra Faxe var nogle af de 17 projekter, der blev tilgodeset, da LB Foreningens lokale uddelingsråd i Region Sjælland valgte de konkrete aktiviteter, der skulle støttes i årets uddeling.

”Vi ved godt, at der er udfordringer i Region Sjælland med mange udsatte borgere, og derfor er det også utroligt opmuntrende, at så mange af regionens foreninger og organisationer skaber stærke fællesskaber og har nogle fantastiske ildsjæle, som er med til at skabe muligheder for bedre liv. Vi glæder os meget til at se projekterne blive foldet ud til gavn for mange af de svageste i vores samfund, ” siger Niels Skak-Jensen, delegeret i LB Foreningen og del af uddelingsrådet i Region Sjælland.

Den største donation var på 175.000 kr. til Foreningen Det Sociale Netværk, der vil åbne en ny afdeling af tilbuddet Headspace på Møn, og den mindste var til Sakskøbing/Slemminge Håndboldklub, som får 15.000 kr. til at give børn, der mangler midler til at være en del af fællesskabet den mulighed.

 

Foto: ABW

De valgte projekter i Region Sjælland er:

 

Modtager Aktivitet Beløb
Foreningen Det Sociale Netværk Styrkelse af børn og unges trivsel på Møn ved åbning af ny afdeling af Headspace på Møn. 175.000
Kvisten – Terapi til ofre for seksuelle overgreb Styrkelse af udsatte unge og voksne gennem frivilliges engagement i Region Sjælland.

Formålet med projektet er at bringe udsatte borgere i Sjælland ind i meningsfulde fællesskaber, der bidrager til, at de opnår større livskvalitet og livsmestring. Projektet sigter mod at udvide og forbedre Kvistens eksisterende tilbud i regionen ved at tiltrække og fastholde flere frivillige.

106.600
Lær for Livet (fond) S/I Lær for Livets Lokale Børnefællesskaber i Region Sjælland. I LFLs Learning Clubs deltager børn, som har brug for en ekstraordinær indsats for at blive en del af disse fællesskaber, som igen støtter deres selvværd og giver dem mere lyst på læring i skolesammenhæng. 100.000
Foreningen Dansk Skoleskak Sæt ensomhed og udsathed skakmat. Der gives midler til at involvere flere børn og unge med særlige behov i vores faglige, sociale og mentalt sunde fællesskaber på Sjælland. 75.000
Red Barnet Aktiviteter i familieoplevelsesklub for børn og familier i udsatte positioner i Guldborgsund 62.400
Værestedet Café Stevnen Cafe Stevnen et socialt værested med fællesskaber og aktiviteter for udsatte borgere på Stevns 60.000
Broen Næstved En aktiv fritid for alle. Der gives midler til at støtte børn, som kommer fra udsatte familier, så der kan betales for deres fritidskontingenter samt det nødvendige udstyr, som børnene har brug for, for at kunne deltage på lige fod med de øvrige børn. 50.000
Broen-Vordingborg BROEN Vordingborg er en forening, som støtter udsatte børn og unge. Fokus er på børn og unge, hvis livssituation er blevet svær, eller hvor forældrene ikke kan finde plads i budgettet til, at børnene kan deltage i de fællesskaber der skabes ved at være aktiv i kommunens foreninger og andre fritidstilbud. 50.000
Broen Guldborgsund Børn bliver en del af fællesskabet. Broen Guldborgsund støtter udsatte børn og unge, som i forvejen ikke går til en fritidsaktivitet. 50.000
BROEN Lolland En vej ind i fællesskabet for udsatte børn og unge. BROEN Lolland yder støtte til socialt og økonomisk udsatte børn og unge op til 18 år i Lolland kommune, så de kan blive en del af positive fællesskaber, hvor de kan dyrke en fritidsaktivitet på lige fod med andre jævnaldrende. 50.000
Boligselskabet Sjælland Børnebestyrelser for børn og unge i udsatte positioner i almene boligområder i Køge og Roskilde. Der gives midler til tre børnebestyrelser i hhv. Køge og Roskilde. Formålet er at opbygge positive sociale fællesskaber og øge medborgerskab og demokratiforståelse blandt børn og unge i sårbare positioner fra udsatte boligområder. 50.000
Tuse IF Fodbod Team Stjernemix – fodbold, sammenhold og leg skal være for alle. Også for børn med diagnoser! Team Stjernemix er for 5-13 årige piger og drenge med særlige behov, der har brug for små og overskuelige rammer. 50.000
Tubanu Tubanu fællesskab i Slagelse og Næstved 38.000
Sydsjællands Håndboldklub Støtte til deltagelse ved Lykkeliga stævne på Bornholm. 28.000
Retshjælpen på Stevns Råd til ret – Retshjælpen på Stevns giver udsatte borgere råd til at få ret i Stevns kommune. Der gives midler til at oprette satellitrådgivninger i Hårløv og Strøby Egede og hermed komme de borgere i møde, for hvem afstanden er et problem. 25.000
Team Faxe Håndbold Tur til Speciel Olympic Idrætsfestival 2024 og deltagegebyr for 12 spillere og 2 trænere 15.000
Sakskøbing/Slemminge Håndboldklub Alle skal have lige mulighed for at spille håndbold. Der gives midler til midler til betaling af kontingent for ungdom spillere fra 3 år til 18 år. 15.000