Liselund Højskole
Slotsalléen 44
4200 Slagelse
58 52 31 20
info@liselund.dk

Følg Liselund på Facebook 

Liselund er i sig selv en oplevelse
Siden 1909 har Liselund været et sted, man mødtes for at lære, for at udveksle erfaringer, for at fordybe sig og for at være sammen. Et sted der stadigvæk danner rammen om mødet mellem mennesker.

I de unikke bygninger og den smukke park fornemmes kulturhistorien, og Liselund er stadigvæk det perfekte sted at samles om et kursus, et møde, en konference eller den private fest.

Lej Liselund
På Liselund kan I afholde et arrangement, der helt sikkert vil blive husket. Her tilbydes I professionelle forhold og samtidig en unik atmosfære, hvor I ganske naturligt inddrages i stedets fantastiske historie.

Liselund er naturligvis udstyret med alle moderne mødefaciliteter: konferencesal til 150 personer, undervisningslokaler, grupperum, teleslynge, mikrofoner, WIFI samt et køkken der tilbyder veltillavede og varierede menuer.

Liselund har mange års erfaring inden for afholdelse af:
• Efteruddannelse af medarbejdere i kommunale, statslige og private institutioner
• Frivillige organisationers seminarer og konferencer
• Private virksomheders kursusvirksomhed
• Lokale foreningers mødevirksomhed
• Konferencer for private og offentlige virksomheder

Der er også god plads til den private fest eller begivenhed på Liselund, og den historiske indretning samt den smukke park udgør en helt speciel og bemærkelsesværdig ramme for fælles oplevelser.

I kan frit vælge dagsarrangementer eller arrangementer med overnatning. Liselund råder over 46 værelser med 85 senge.

Lej Liselund

En unik historie
Liselunds historie er ganske unik, og det kan anbefales, at studere den nærmere før et besøg. Stedet og parken gemmer på mange historiske detaljer, der kan gøre et ophold, en fest, et kursus eller et visit på Liselund til en ekstra oplevelse.

Gården Liselund stammer fra 1812, hvor læge Chr. Anker Wilhelm Guldbrandt lod den opføre, delvis af munkesten fra det gamle Antvorskov Slot. I 1908 blev Liselund købt af ildsjælen Niels Dael, som var præst for frimenighederne i Høve og Havrebjerg. Niels Dael indførte blandt andet de årlige sommer- og vintermøder, også kaldet ”Liselundmøderne”. Disse møder afholdes den dag i dag med deltagere fra hele landet og med prominente foredragsholdere på programmet.

Liselund blev i 1944 beslaglagt af tyskerne, som ødelagde inventar, bygninger og haven. En stor indsats sikrede, at der allerede igen fra august 1946 kunne holdes Sommer- og Vintermøder på Liselund.

Inden sin død i 1951 etablerede Niels Dael sammen med sin hustru Amelie den selvejende institution Liselundfondet, som driver Liselund i dag.

Centralt mødested
Året rundt afholder Liselund forskellige kulturelle arrangementer, der er åbne for offentligheden.

Liselund er placeret i Slagelse tæt på motorvej E20 og offentlig transport. Derfor er Liselund et centralt mødested for alle dele af landet.

Der er gratis parkering foran Liselund med plads til cirka 75 biler.

 


premiumpartner