Comwell Klarskovgaard
Korsør Lystskov 30
4220 Korsør
72 16 20 00
hotel.klarskovgaard@comwell.com

Comwell Klarskovgaard er en prisbelønnet arkitektonisk perle med masser af træ og højt til loftet. Huset er tegnet af arkitekter Viggo Møller Jensen og Tyge Arnfred. Drej væk fra hovedvejen og kør gennem skoven. Og faktisk først dér, hvor I tænker ’er vi mon på rette vej?!’ finder I Klarskovgaard. Omgivet af strand, lystskov og et rigt dyreliv. Et magisk helle.

Comwell Klarskovgaard er en retro-cool tidslomme på den absolut mest stilfulde måde! En ’forvokset’ skihytte, der emmer af gode, gedigne materialer, danske designklassikere, vaser, keramik, skulpturer og malerier, men først og fremmest er her enestående originalt, varmt og hyggeligt. Og naturen omkring os blæser jer omkuld af benovelse!

De har 105 mindre, men velindrettede værelser, men med alle de spændende aktiviteter, Comwell har at byde på, vil du højst sandsynligt ikke bruge meget tid på dit værelse.

Konference
De har lyse og fleksible møde- og konferencelokaler til arrangementer af enhver størrelse. Det være sig både kurser, seminarer eller foredrag. Derudover har de optimale muligheder for udendørsaktiviteter og anderledes møder, da de ligger i den skønneste uspolerede natur med masser af plads til at boltre sig.

I har også muligheden for at få jeres helt eget hus til afholdelse af møder. Det er den oplagte mulighed, hvis I har brug for et sted med ro og fleksibilitet. De tre huse Avlsgården, Udsigten og Agersø ligger smukt placeret og har udsigt til henholdsvis en æbleplantage, Storebælt og Korsør Lystskov.

Konferencer kræver oftest teknisk udstyr. Hos Comwell Klarskovgaard har de altid en AV-tekniker til rådighed så din konference, dit kursus eller dit seminar forløber uden tekniske problemer eller mangler.

De sætter op og tester udstyret før alle arrangementer, så det hele står klar når I kommer. Udover projektor, storskærm og anlæg, whiteboardtavle / flipover og mikrofon. Du har desuden altid mulighed for at bruge vores kopimaskine, hvis behovet opstår.

Skal du f.eks. holde videomøder, videokonference eller lignende sørger de for, at der er videokonferenceudstyr. De hjælper uanset, om det er et internt møde eller en stor kongres du skal afholde.

Brug naturen
Det er ikke uden grund at Comwell Klarskovgaard er mulighedernes mødested. Her er naturen omdrejningspunktet for møder, aktiviteter og forplejningen. Området omkring Klarskovgaard rummer ideelle rammer for helt nye oplevelser.

Udendørs mødeaktiviteter foregår som en naturlig del af dit møde på Comwell Klarskovgaard. I samarbejde med dig kan deres professionelle konsulenter skræddersy indhold, varighed, og udbytte ud fra dine forventninger og målsætninger. De hjælper gerne med inspiration til teambuilding og forskellige udendørs øvelser og aktiviteter.

Middag og selskaber
Restauranten på Klarskovgaard ligger i første parket til uspoleret natur og vandet, så der er rig mulighed for en hyggelig gåtur før eller efter middagen. Under selve middagen har du en smuk udsigt til den omkringliggende natur.
Selve restauranten er hyggeligt indrettet med rå langborde og stilren dekoration. Personalet og kokkene er altid til stede i restauranten, og nyder at skabe en hjemlig atmosfære. Så du kan bare læne dig tilbage, slappe af og nyde et udsøgt måltid.

Kontakt Comwell Klarskovgaard

sølvpartner