Volleyherrer indtager 1. pladsen i 1. division, skriver Volleyklubben Vestsjælland i en pressemeddelelse.
I 1. divisionskampen mellem VK Vestsjælland og Randers VK endte kampen 3-2 (25-20, 22-25, 25-22, 23-25, 15-9). Det var en kamp mellem top og bund. Men efter sidste uges overraskende nederlag til Grøndal Volley, var der spænding på tilskuerrækkerne i Korsørhallen, da de lokale volleyherrer tog imod Randers.
Og kampen blev meget lige i mange perioder af spillet. Også mere lige, end det måske var nødvendigt. Det var dog en koncentreret indsats som de vestsjællandske volleyherrer lagde for dagen, og holdet brugte hele kampen til at finde ”nøglen til sejr”. Og forløsningen kom i 5. og afgørende sæt, hvor VK Vestsjællands meget brede spillertrup udgjorde forskellen. Træner Kim Buchwald havde nemlig igennem hele kampen sørget for at hele spillertruppen igennem kampen havde fået spilletid – og derfor var alle spillere også helt klar til det afgørende 5. sæt efter to timers intens spil. Og her viste bredden i spillertruppen, at holdet og klubben har gang i noget helt rigtigt. På fornemmeste vist bragte hjemmeholdet sig foran allerede fra starten – og fastholdt føringen hele sættet igennem.
Det var derfor en lettet spillertrup som efter kampen takkede tilskuerne for opbakningen.
Med sejren indtager Volleyklubben Vestsjælland nu førstepladsen i 1. division. En plads der allerede den 14. februar kan skifte plads igen.