skriv_webDanske Lokalaviser er en brancheforening, der huser mere end 60 lokale aviser – herunder Uge Nyt Slagelse. I anledning af brancheforeningens 40 års jubilæum, har de nu valgt at udskrive en konkurrence; og det er en meget atypisk én af slagsen.

For at deltage i konkurrencen skal man nemlig skrive en litterær novelle, som på den ene eller anden måde skal tage udgangspunkt i ugeavisen. Novellen må være op til 10.000 anslag og skal indsendes senest d. 1. februar 2016.

Der er naturligvis ingen krav til handlingsforløbet andet end, at lokalavisen som allerede skrevet skal have betydning for handlingen. Dommerpanelet består af journalist og forfatter, Arne Mariager samt Danske Lokalavisers redaktør, Thorkil Christensen og bestyrelsesmedlem, Villy Jensen.
Vinderen af konkurrencen får en pengepræmie på 20.000 kr. og kan forvente at blive læst af op mod én million mennesker.

Novellen skal sendes pr. mail til noveller@danskelokalaviser.dk eller pr. post til Danske Lokalaviser, Samsøvej 21, 8382 Hinnerup.