Ved en nævningesag ved Retten i Næstved blev en 55–årig mand fredag idømt 12 års fængsel for drab.
Manden blev dømt for at have dræbt sin samlever den 16. maj 2022 på bopælen i Slagelse ved at have kvalt hende ved kværkning. Drabet skete i forbindelse med uoverensstemmelser i forbindelse med samlivsophør.
Den 55-årige nægtede sig skyldig i drab, men erkendte vold med døden til følge.
Han udbad sig betænkningstid i forhold til anke.
Manden blev desuden fradømt retten til at arve den dræbte.