45-årige Morten Jensen med et handicap på 3,7 fra Brønderslev Golfklub og bosiddende i Brønderslev, deltog fredag den 25. juni i turneringen “Race to Thailand” på Old Course.
På hul 8 – 138 meter fra tee 55 – kunne Morten, som har spillet golf siden 1996, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet og hermed notere sig for et HOLE IN ONE.
Morten blev hermed femte spiller i år, der præsterer en HOLE IN ONE på Old Course, men dagen var ikke ovre endnu!!!
55-årige Inge Søholm Kristensen med et handicap på 22,3 fra Korsør Golf Klub og bosiddende i Korsør, spillede senere på dagen en runde med Heidi og igen på hul 8 – 128 meter fra tee 47 – kunne Inge, som har spillet golf siden 2009, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet og hermed notere sig for sin første HOLE IN ONE i golfkarrieren.
Inge blev således sjette spiller i år, der præsterer en HOLE IN ONE på Old Course.
Morten og Inge modtog hver en flaske rom og et gavekort på kr. 250,- af Liljecafeén, 1 dusin bolde af Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” af Søberg Vin i Korsør.