Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/07/12 til 2021/07/20.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spritbilister
En 45-årig udenlandsk kvinde blev torsdag klokken 14.18 anholdt af politiet og sigtet for butikstyveri. Hun blev kort forinden tilbageholdt af vagtpersonalet i Vestsjællandscenteret, som havde bemærket kvinden tage en damepung i en forretning og gå uden at betale for den. Den 45-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 17.15.
En 21-årig mand fra Slagelse er sigtet for bedrageri efter hans enkeltmandsvirksomheder har søgt og fået udbetalt lønkompensation for i alt 616.000 kr. – penge som han efterfølgende uretmæssigt udbetalte til sig selv.
Hændelser
Slagelse: Stjal damepung
En 45-årig udenlandsk kvinde blev torsdag klokken 14.18 anholdt af politiet og sigtet for butikstyveri. Hun blev kort forinden tilbageholdt af vagtpersonalet i Vestsjællandscenteret, som havde bemærket kvinden tage en damepung i en forretning og gå uden at betale for den. Den 45-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 17.15.
Slagelse: Trygheds- og hyggesnak ved den mobile politistation
Lokalpolitiet var onsdag mellem klokken 14.00 og 16.00 til stede på Albert Ibsensvej i Slagelse med den mobile politistation. Der var flere sommerferieaktiviteter på stedet, og det betød, at rigtig mange beboere var forbi den mobile politistation for at få sig en snak med politibetjentene.
Korsør: Unge butikstyve i Føtex
Tirsdag klokken 18.39 blev politiet kaldt til Føtex i Havnegade i Korsør, hvor personalet tilbageholdt tre unge, der havde stjålet slik og drikkevarer. Det var tre 15-årige – en dreng og to piger – fra Korsør, og de havde stjålet Red Bull og slik til en værdi af 107 kroner. De blev alle tre sigtet for butikstyveri, og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.
Korsør: To gange spritkørsel, tre gange kørsel uden førerret og en beslaglagt bil
Alle gode gange tre fik en håndgribelig betydning for en 58-årig mand fra Korsør natten til onsdag. Klokken 1.24 kontrollerede politiet den 58-årige, som holdt i sin bil på Lilleøvej, og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var et stykke over det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret. Den 58-årige var tidligere sigtet for at køre uden kørekort, og han blev derfor vejledt om, at hans bil ville blive beslaglagt, hvis det skete igen. Det gjorde det så: Klokken 3.25 anmeldte vidner, at den 58-årige nu kørte i sin bil igen, og han blev hurtigt standset af politiet. Han blev sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret, og hans bil blev beslaglagt på stedet.
Skælskør: Brand på plejecenter
Fredag klokken 18.21 udbrød der brand på Skælskør Plejecenter. Branden var formentlig påsat af en beboer, der efterfølgende bliv indlagt til observation for røgforgiftning. En 78-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for brandstiftelse og varetægtsfængslet.
Slagelse: Svindlede med Covid-19 støttemidler
En 21-årig mand fra Slagelse er sigtet for bedrageri efter hans enkeltmandsvirksomheder har søgt og fået udbetalt lønkompensation for i alt 616.000 kr. – penge som han efterfølgende uretmæssigt udbetalte til sig selv.
Slagelse: Sat af toget uden gyldig opholdstilladelse
Lørdag klokken 23.44 fik politiet en anmeldelse om, at der var en passager i et tog på banegården i Slagelse, som togpersonalet ønskede, blev sat af toget på grund af nogle uoverensstemmelser med andre rejsende. Det var en 20-årig udenlandsk mand, som kom fra Sverige, men han havde ingen gyldig opholdstilladelse, og derfor blev han anholdt klokken 0.59 og sigtet for ulovligt ophold. Den 20-årige blev overført til politiets udlændingekontrolafdeling, som nu undersøger hans forhold nærmere.
Slagelse: Fire unge sigtet for at svine politiet til
Søndag klokken 20.20 spillede en gruppe unge meget høj musik på arealerne uden for Antvorskov Skole i Slagelse. De unge fik besked på at skrue ned for den meget potente højtaler, som de havde medbragt. Samtidig fik de besked om, at højtaleren ville blive beslaglagt, hvis de blev ved at spille højt. Den tilrettevisning provokerede tilsyneladende adskillige af de unge. Blandt de verbale perler, patruljen måtte lytte til var: “Pansersvin”, “bumser”, “svanser”, samt “4-0 til Palle”, som refererer til et firedobbelt politidrab i 1965. De fem højrøstede ungersvende blev alle sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Specielt den ene, en 18-årig mand fra Slagelse opførte sig så provokerende og konfronterende, at han blev anholdt og kørt på politigården. To af de andre var under 18, så hér havde politiet lejlighed til at ringe til deres mor og fortælle at der var en bøde på vej med posten.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Dalmose | Kikvej | Hus | 10/7-15/7 | Ukendt |
Slagelse | Jupitervej | Hus | 11/7-15/7 | Muselmalet pibe og 6 havebøger |
Slagelse | Lejlighed | Lejlighed | 9/7 09.00-15.00 | Intet |
Slagelse | Thistedvej | Hus | 9/7 20.30 – 10/7 09.00 | Ur |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Skælskørvej | 14.14 | 32-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel Kørsel under frakendelsestiden |
Korsør | Slagelse Landevej | 17/7 01.34 | 50-årig mand fra Tappernøje | Spirituskørsel & Narkokørsel Kørsel uden førerret |
Korsør | Halskovvej | 16/7 17.30 | 22-årig mand fra Korsør | Narkokørsel |
Skælskør | Solbærvej | 16/7 2041 | 44-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel Narkokørsel Kørsel uden førerret |
Skælskør | Solbærvej | 16/7 19.00 | 44-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Slagelse | Parkvej | 16/7 0615 | 32-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Slagelse | Byskov Alle | 18/7 03.55 | 26-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Slagelse | Parkvej | 06.15 | 31-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Korsør | Motalavej | Mandag klokken 12.00-13.00 | Seks køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen | |
Slagelse | Kierulffsvej | Mandag klokken 14.10-15.33 | Fem blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, mens to havde så meget fart på, at de står til en betinget frakendelse | |
Slagelse | 10/7 02.45-03.35 | 4 køretøjer undersøgt 1 Spirituskørsel |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Skælskør | 16/7 | 6 | 1 kørsel uden føreret 1 spirituskørsel 1 narkokørsel |