LUMAGICA’s populære koncept kendetegnes ved dets magiske lysopsætninger og skulpturer, hvor nogle endda når en højde op mod 13 meter, svarende til højden på fire danske skolebusser stablet.

Sidste års lysfestival tiltrak mere end 55.000 gæster, hvilket har betydet, at LUMAGICA nu udvider til fire lysfestivaler i 2021 – én af dem er “Spooky LumiNights”, hvor mystikken og efterårshyggen udfolder sig på Jernbanegård.

Ruten er 1,5 km lang, hvor 16 store scenarier integreres i den sanselige gåtur gennem halloweenparken. Undervejs vil gæsternes ører og maver blive præsenteret for live-musik og de populære food-trucks, der giver den autentiske festivalstemning for hele familien.

“Vi glæder os til at give vores gæster en uforglemmelig oplevelse, hvor vi har sat et stort fokus på at gøre det til et familievenligt arrangement. I år glædes vi også særligt over, at alle kan komme samlet, store som små grupper. Lysfestivalen afholdes også i skolebørnenes efterårsferie, hvilket giver mulighed for at få en unik oplevelse i børnenes ferie.” Udtaler Nadja S. Kalnæs, Marketingschef for LUMAGICA.

Allerede nu har LUMAGICA, udover denne i Slagelse, annonceret tre lysfestivaler i 2021 – isdronningens frosne rige “Frozen Kingdom” i Aabenraa, den fortryllende vinterskov “Enchanted Winter Forest” i Odense og “Christmas Wonderland”, som vil blive afholdt op til jul i Ringsted.  

Pressefoto