Sara Trummer Hansen, 15 år, har i denne uge været i skolepraktik hos Dit Slagelse. Sara har et ønske om at uddanne sig til journalist, og så er det da oplagt at hun tager med på tur sammen med vores fotograf, Anne Beth Witte.
Sara fortæller: I denne uge har jeg været i praktik hos Dit Slagelse, hvilket selvfølgelig har været en oplevelse for sig selv. Turen bød bl.a. på et besøg på Slagelse Museum.
Her blev jeg overrasket over hvor stort det faktisk var. Slagelse Museum byder på en række usædvanlige seværdigheder. Du bliver suget 200 år tilbage i tiden og kan gå gennem landsby gågaden som er blevet genskabt fra gamle dage, og gå fra hus til hus mens du bliver grebet af stemningen fra fortiden. Eller du kan gå blot et par få meter længere op, hvor en af museets andre udstillinger ligger, som bare venter på at fortælle dig om hvordan handelslivet så ud eller tidens historie om de elegante hatte. Når du har været rundt og snuset historierne til dig, kan du afslutte besøget med en god kop kaffe i butikken og sætte dig udenfor i museumsparken og nyde solen. Skulle du blive fristet af gammeldages legetøj eller andet, kan du også købe årets julegave her.
Se Saras billeder lige her. Vil du vide mere, om Slagelse Museum, så læs videre her.